At varetage Folkets dyre Skat,
Dets Frihed; gjøre Ret og Skjel i Landet,
At ei det ene slider paa det andet,
At eet er ei for høit, et andet ei for plat,
At Alting gaaer sin jevne Gang, saa at
Fornuft og Magt er altid lige blandet,
Og Dumhedsdjævlen ei reent forbandet:
I denne Hensigt samler sig en Klat —
En udvalgt Klat, en Klat i god Betydning,
Men dog en Klat kun af det store Hele,
En Surdeigsklat til Gjæring og til Brydning
Af Statens Klump ned i de mindste Dele.
Men hvo skal ælte Deigen? see! alt nærmer
Sig Krigens Gud, med heelt opsmøgne Ærmer.
Den 29de August 1848.