Paa Rosenborg, der vil I jer forsamle,
I frie Mænd, der valgtes ud af Hoben!
At holde Danmarks Grundlov over Daaben?
Opad en Vindeltrappe vil I famle
Til Tronen, hvor den prunker i sin gamle
Blodrøde Dragt? hvor Døren findes aaben
Til Sceptret, Rigsæblet, Kongekaaben?
Hvor Resterne af Enevælden skramle? —
Der vil I samles? — Nu, et modigt Stykke,
At ride Ranke paa den døde Løve!
Jeg ønsker eder, Dannemænd, til Lykke!
Vogt eder kun, at ei Udfaldet bli’er —
Hvad, som I der kan see, vi mindst behøve —
En Samling nye Snurrepiberier!
Den 28de August 1848.