Naar Køerne er malked og Mælken siet op,
og Æggene er samled ind fra Vrøvlen,
naar Kattene har faaet sig en Taar i deres Kop,
og Kalvene en Borren Hø i Bøvlen,
saa stænger jeg for Hytten dog ikke altfor haardt,
jeg sætter baresten en bitte Pind i,
den vil min snilde Elsker med Lethed lirke bort,
mit Kammer lige for det gaar du ind i.
Men alt maa ske med Læmpe, og alt maa gaa med List,
og du min Elskede maa gaa paa Sokker, —
for mærkede min Fader vor Hensigt, tror jeg vist
at jeg fik Hug, og du, ja du fik Pokker.
Og derfor vær forsigtig, min egen, egen Skat;
kom først til Døren, naar min Fader snorker,
og hvil i mine Arme, og vær hos mig i Nat,
og jeg skal elske dig saa ømt, jeg orker!