Hvorfor skal Mandens Slægt
undfanges i Alkove,
men Due, Daa og Dyr
i lysegrønne Skove?
Hvorfor blev vi forvist
til Ægtesengens Nætter,
mens Hjorten gi’r sig hen,
hvor Solen Skoven spætter?
Nej, jeg vil ha’ en Brud
med Smilehul i Kinden,
og hende vil jeg favne
omluftet lindt af Vinden
paa en af Skovens Sletter,
hvor ingen ser vor Rødmen,
hvor Mossets Lag er blødt,
og Tavshed øger Sødmen.
Der drømmer vi en Drøm
om Paradisets Linde,
hvor Manden første Gang
omslynged sin Mandinde,
mens alle Væsner lo
i Dyr- og Fuglevrimlen,
og Djævlen skoggerlo,
saa han faldt ned fra Himlen.