I dag en Engel fin og skjær,
om tresindstyve Aar en Hex;
det er saa sikkert, Pige kjær,
som tre og tre er sex.
Idag en Rynke ej at se,
end ikke under Mikroskop,
en anden Dag — o Spot og Spe! —
du er en Rynkehob.
Hver Skjønhedsplet paa Kind og Barm,
der nu faar Kys og hede Blik,
er ikkun da et Sigtepunkt
for Viddets Myggestik.
Da taber Øjet al sin Ild,
og Rosen visner paa din Mund,
og du faar aldrig mere Kys
undtagen af din Hund.
Da slaar du dig paa Salmesang
og strikker Strømper, tækkes Gud,
og faar en særlig Naade til
at holde smukt hans Bud.
Ja, mærkeligt, hvor glat det gaar
at holde selv de værste fast;
det bragte Tab af unge Aar,
det skjænked Haab, som brast!
Og Strikkepinden rasler fro
fra Morgen ni til Aften sex;
og du er stærk i Bøn og Tro —
og hæslig som en Hex.
— — — O nej, endnu du er jo ung
og dejlig som den lyse Dag;
din Kind er rød, din Mund er skjøn,
dit Smil er sødt Behag.
Vær derfor aldrig mut og sær,
nyd Glæden, mens du har den fat;
thi saare kort er Livets Dag,
men lang er Dødens Nat.