Fræ Kistelbak og te Søndergaard Hyw’
der er en elendig Graan Vej;
og livvel: hwor mild’ jens Tanker ka’ blyw’,
nær en kjender hwer Knot og hwer Vrej.
Der gik mi’ Foræller og pojed og sô’
og fand’ i æ Saând dje’ Fød’;
de laa’ dje’ Ved ad den Gryssen, de gjord’,
— og no er de beggitow død’!
Det sukker saa sær øwer Kistelbak
og hwirmer om Søndergaard Hyw’.
Om det ku’ vi hejsen faa møj aa snakk’
og osse en Hobben aa skryw’.