Paa en Mindestenover mine ForældreHer vendte Far sin Plov, aa, saa mangen, mangen Gang,naar Graalærken højt over Sandmarken sang.Her gik min stille Mor i sin grove, graa Kjolog saa med tynget Blik mod den synkende Sol.Thi sætter eders Søn denne liden graa Stentil Minde om en Færd, der som Duggen var ren.