Mette (allene).
Vi begge Længselsfulde
Nys mod hverandre gik, som om den eene skulde
Den andens Lykke giort; men neppe faae vi Tid
At aabne Munden ret, før vi en heftig Strid
Blant vore Ønsker see. Naar paa den jevne Skive
Man tvende Kugler Fart vil mod hinanden give,
De skynde sig afsted, med samme Hurtighed,
Som ømme Elskere til deres Samlings Sted.
En tosset Jyde-Dreng maaske vel turde meene,
De længtes efter sig for evig at foreene:
Nei, kiære Jyde! nei! De før sig røre ei,
Før med en lige Fart hver Kugle gaaer sin Vei.
At jeg med Kuglerne her mener Mads og Mette,
Derom det tosset var mig selv at underrette,
Thi jeg jo eene er, og ingen har mig hørt.