Jeg veed en Rose, der venter mig.
En Rose — Hvem?
En Rose — Hvor?
En Rose —
jeg røber det aldrig.
Jeg kom dertil, hvor Rosen stod;
videre måtte jeg vandre.
Men i mit Hjerte slog Rosen Rod —
så lad den brydes af andre!
En Dag, en Time, og alt forbi.
Vi glemtes og visnede glade.
Det Rosenbæger boer jeg i,
jeg blødte min Sjæl i dets Blade.
Jeg veed en Rose, der venter mig.
Hvem?- Hvor?
Om tusend År.
En Rose
jeg røber det aldrig.