Valdemar Rørdam (1872–1946)

Rørdam, Valdemar, f. 1872, Forfatter. R. er født 23. Sept. 1872 i Dalby Præstegaard ved Tureby som Søn af daværende Kapellan i Stege Hans Kristian R. (en Broder til ovennævnte Sognepræst Thom. Ludv. R.) og Ingeborg Bolette f. Olsen. 1884 kom han som Kostgænger til Lyngby Realskole, hvorfra han 1888 tog almindelig Forberedelsesexamen, og 1890 blev han, privat dimitteret, Student. Derefter opholdt han sig et halvt Aar paa Askov Højskole, tog Philosophicum og begyndte paa det juridiske Studium, men nødtes til at tage ud som Huslærer paa forskjellige Gaarde i Jylland. 1894 kom han tilbage til Hovedstaden, studerede Sprog og Historie og underviste i Skoler. 1896 angrebes han af en saa alvorlig Brystlidelse, at han allerede var opgivet, men 2 Aars Ophold i Hjemmet bragte ham dog saa vidt, at han, da det Anckerske Legat tildeltes ham, i 1898—99 kunde foretage en Rejse til Schwarzwald (hvor han fuldkomment restitueredes paa et Sanatorium), Schweits, Korsika og Italien. For Øjeblikket er han som fast Litteratur- og Theateranmelder knyttet til Dagbladet «Samfundet». — R., der allerede som Barn skrev Digte, udgav 1895 Digtsamlingen «Sol og Sky». Under sit Sygeleje skrev han «Tre Strænge» (1897), der viser ham som en udpræget, talentfuld Lyriker; 1898 udgav han Novellen «Paa Højskole», 1899 det episke Digt «Bjovulv», 1900 Fortællingen «Karen Kjeldsen».