Jeg er da vel ene?
Jeg veed ikke hvad...
Jeg står i det rene
frisk plaskende Bad,
Jeg bøjer min Nakke,
jeg hvælver mit Bryst —
og hører det snakke
med lattermild Røst.
Blidt svaler og tvætter
de kølige Strømme —
Hvad er det, de forjætter
i Skybrud af Drømme?
Det hvisler og styrter,
det hvisker og ler.
Det bortskyller Byrder,
jeg mærker, det sker.
Hver Dråbe, som ruller,
den læger et Sår;
nu skylles af min Skulder
mange trælsomme År.
Der er noget jeg mister.
Ja, mit Hjerte skifter Hud,
dets Vinterbark brister,
nyt Liv springer ud.
Dulgt i Dråbernes Mylr
fra Isse til Hæl
er der noget som fylder
og favner min Sjæl.
Hvis Fylgje har fulgt mig?
Hvis Ungdom og Drøm
har favnende dulgt sig
i den blinkende Strøm?
Hvem finder min Søgen?
Lad risle, lad rinde!
Jeg er ene, jeg er nøgen — —
Hvem fler er her inde?