Det regner. Og Ruderne rinder
med Dråber som Dage og År.
Det blinker, og det forsvinder —
som Mennesker, og som Minder,
som alt hvad der skiller og binder...
Det regner, idag som igår.
En Rude, hvor Dråberne driver,
og søger sammen i Spring,
og svulmer, og sønderriver
sig selv. Det er Runer de skriver —
om alting som ingenting bliver.
Og Vandrenden drypper: Ding-ding!