Karl Conradsen (1839–71)

Kjærlighedsdigte (1871)
Af Tibullus. Oversatte i Originalens Versemaal af Karl Conradsen.

[Indledning]

Delia

1.
Rigdom, skinnende Guld en Anden sig gjerne maa sanke
2.
Du, Messalla, med Vennerne bort over Bølgerne drager
3.
Stærkere Vin! — Medens Smerten er ny, skal Vinen den dulme
4.
Amor, stadigt paany mig lokker et Smil paa dit Aasyn
5.
Ak jeg var stolt, jeg praled saa rask, at om Skilsmisse fra dig

Freden og Landet

6.
Rædsomme Sværd! den Mand, hvis Kløgt I skylde jert Ophav
7.
Kjære Forsamling, vær tavs! Vi Markindvielsen fejre

Nemesis

8.
Trældom, jeg seer, er min Lod, og en Herskerinde jeg fik nu
9.
Macer drager i Krig. Hvordan gaaer det med Amor, den kjælne

Neæra

10.
Andre Kvinder end jeg skal aldrig dele dit Leje»
11.
Nej, det forbyde dog Guder! Gid aldrig Drømmen opfyldes
12.
Straalende Liber, o kom! — Gid Ranken stedse dig smykke

Marathus og Pholoe

13.
Altfor godt jeg forstaaer, hvad Elskerens Vinken betyder

Cerinthus og Sulpicia

14.
Mægtige Mars! For at ære din Fest er Sulpicia pyntet
15.
Fødselsdagen er kommen, lad heldige Varsler kun lyde
16.
Juno, Fødselsgudinde, modtag den begavede Piges
17.
Elskovstimen tilsidst da kom — hvis jeg dulgte det længer
18.
Lad mig saasandt, min Sol, ej elskes længer saa kjærligt
19.
Skaan min Yngling paa Jagten, Vildorne, hvis Hjem er en græsrig
20.
Dagen, der skjænked mig dig, min Cerinthus, den er mig hellig
21.
Kom med din Hjælp, o Phøbus, som pranger med bølgende Lokker
Forklaringer
[Afvigelser fra Oversætterens Haandskrift]