15. Fødselsdagen er kommen, lad heldige Varsler kun lyde
(Tibullus til Cerinthus.)
(Tibullus til Cerinthus.)
Fødselsdagen er kommen, lad heldige Varsler kun lyde,
vogter nu Tungen Hver, I som ved Alteret staa!
Fromt skal et Offer af Virak og Røgelse dufte paa Arnen,
Gaver, Araberen hid sender fra Rigdommens Land.
«Genius, kom til din Fest, sku venligen ned paa vor Hylding!
Bløde Krandse til Pryd slyng om dit hellige Haar!
Ned fra Tindingens Lok lad dryppe den klareste Salve!
Mæt dig med Kagen og nyd naadig den ofrede Vin!»
Gid han, Cerinthus, vil skjænke dig mild, hvad helst du dig ønsker!
Nu, hvi tøver du dog? — Bed kun, han giver det nok!
Vel mig aner, du ønsker en Hustru trofast og kjærlig.
Vær kun rolig! Forvist Guderne mærked det alt.
Højere tykkes dig det end Alverdens kornrige Marker,
Alt hvad af driftige Mænd pløjes ved Studenes Kraft;
mer end Perlernes Skatte ved Indiens heldige Strande
hisset, hvor Havet mod Øst farver sin Bølge med Rødt. —
Ønsket er hørt! Flyv, Amor, da hid paa din ilsomme Vinge,
bring til en Ægteskabspagt herlige Lænker af Guld,
Lænker, som binder endnu, naar Alderdom kommer, den sløve,
furende Kinderne dybt, farvende Lokkerne graa! —
Varsel om Fremtidslykke dig Genius bringe, han Afkom
skjænke dig! Smaabørns Flok tumle sig snart ved din Fod!