Følgende Steder i Oversætterens Haandskrift er der afveget fra ved Udgivelsen:
S. 5, L. 11: at med dit Bytte fra Krig herligt kan prange dit Hus;
— L. 15: saa lad dem
S. 6, L. 1: elske hverandre!
S. 7, L. 13: Alt for min Hjemkomst var,
S. 9, L. 2: Aldrig var Kamp
S. 16, L. 4: naar for din Guddomsmagt segner en dødelig Mand?
S. 17, L. 2 f. n.: lært af Guderne selv,
S. 27, L. 8: da ved Maaltidet stod Bægeret skaaret af Træ;
S. 28, L. 1—2: da der stod i den fattige Bolig
ikkun et Billed af Træ, styret saa tarveligt ud.
ikkun et Billed af Træ, styret saa tarveligt ud.
— L. 5: til dig
S. 29, L. 5: Sønnen nu nød
— L. 11: en blev
S. 38, L. 9—8, f. n.:
Ak, den Magt, der har skjænket guddommelig Skjønhed en gjerrig Pige,
Ak, den Magt, der har skjænket guddommelig Skjønhed en gjerrig Pige,
S. 39, L. 2: Nej, var Pigen
— L. 6 f. n.: Dersom du
S. 40, L. 11: Ak Praleri! Men prægtigt
S. 41, L. 4 f. n.: værd, hun
S. 45, L. 3 f. n.: som du
S. 48, L. 6: Halsen var slank, derpaa
S. 49, L. 4: hør, hvad med sanddru Mund taler den cynthiske Gud!
S. 50, L. 8 f. n.: et Udyr,
S. 51, L. 8: Straalende Phøbus, bring
— L. 12: maa ham
S. 52, L. 6: føle, hvad frygtelig Hævn sender den krænkede Gud!
S. 53, L. 2 f. n.: længe tilforn
S. 63, L. 2: Skjønner du ret, saa kom selv nu fra Himlen og se!
S. 65, L. 1 f. n.: Lad dem i Kjærlighedsrusen den spejdende Vogter ej gribe,
S. 66, L. 4: sin Datter Ønskerne raader,
S. 68, L. 12: overlad blot disse Jagtens Sysler din Fader,
S. 69, L. 11: offenligt blues han ved saadanne Kjærligheds Ord.
S. 70, L. 2 f. n.: Gudernes hellige Kreds vil Phøbus kalde lyksalig,