Sang ved Mindefesten
d. 11te September 1833.
d. 11te September 1833.
Før Talen.
Her svandt din Morgenstund saa glad,
O, Melchior! mellem Herlufs Bøge;
Lærvillig Du paa Bænken sad,
For Kundskabs rene Guld at søge.
Og see — den lyse Morgenstund
Dig bragte Viisdoms Guld i Mund.
Snart Hjertet Dig tilbagedrog
Til Herlufs Gaard ved Suusaaes Bølge.
Didhen, hvor selv Du Skatten tog,
Du vilde Ungdomslysten følge.
Og see — din klare Middagsstund,
Den havde ogsaa Guld i Mund.
Ja! Kundskabs det gedigne Guld
Som Lærer gav Du Lærelysten.
Nu hviler Du i sorten Muld;
Din Aand sig svang til Stjernekysten.
Med Dig Du tog en herlig Skat;
Men Meget har Du efterladt.
Du læste i Naturens Bog
Med Grandskeraand, med Kjenderøie.
Og mangen Yngling fra Dig drog
Med rige Frugter af din Møie.
Hvor disse Frugter nydes nu,
Der, ædle Lærer! signes Du.
Men Herlufs og Birgittes Vang,
Den var din bedste Plet af Jorden;
Den fulgte Du i Tidens Gang;
Nyt er ved Dig dens Minde vorden.
Der skal dit Mindesmærke staae;
Dit Navn skal fjerne Slægter naae!
Ved Graven, da Monumentet afdækkedes.
Staa her, Du simple Mindesteen!
I fri Natur, i Lundens Skygge!
Du stander ved en Ædlings Been,
Som i Naturen fandt sin Lykke.
Naar Herlufs Sønner dvale her,
Forkynd dem: „Han var Taarer værd!”
Staa her i mange, mange Aar!
Forkynd det høit for fjerne Tider,
At ei saasnart dens Navn forgaaer,
Hvis Liv i virksom Flid henglider!
Hans Mindekrands, som Vaarens Løv,
Skal grønnes, naar Du selv er Støv.