Sange ved Festen
den 18de Juli 1824.
den 18de Juli 1824.
I.
Til Deres Kongelige Høiheder Kronprindsesse Caroline og Prindsesse Wilhelmine.
I Danmark er det skjønt at boe,
Hvor Lykken groer i Ly af Skove,
Hvis seilbeklædte Flydebro
Gaaer hædret over blanke Vove,
Hvor Garden for Kong Fredriks Gaard
I alle danske Hjerter staaer.
I Danmark er det skjønt at boe,
Hvor Konningen er Folkets Fader,
Hvor Friheds ranke Popler groe
Om Bondemandens fyldte Lader,
Hvor Kongens egen Urtegaard
For hver en Borger aaben staaer.
I Danmark er det skjønt at boe,
Hvor Fredrik i sin Borg har hjemme.
Og kan i salig, huuslig Ro
Sin Krones Byrde stundom glemme,
Hvor Fredriks Dronning Moder er,
En Moder alle Hjerter kjær.
I Danmark er det skjønt at boe,
Hvor Folket kan med Fryd og Gammen
Sit Hjertes Rosenkrandse snoe
Om hvert et Skud af Skjoldungstammen:
Trygt staaer det kongelige Træ
I Kjærligheds og Troskabs Læ.
I høie Dyders Straaleglands
Staaer Du, vor elskte Caroline!
Og Uskylds hvide Englekrands
Skjønt stynger sig om Wilhelmine.
For Danmarks første Søsterpar
Ton da vor Jubel, høi og klar!
II.
Til Hans Kongelige Høihed Prinds Christian Frederik.
Fra Hjemmets Ro Du drog at søge,
Hvad der er Skjønt og Stort og Godt;
Og hjem til Danmarks kjære Bøge
Du bragte Skatten til dit Slot.
Naar fremmed Storhed Du betragted,
Mon Danmark da ei for Dig stod?
Jo! Danmark, Danmark ei din Sjæl forlod.
Da hist Du stod i Frankerstaden,
Midt i det glimrende Paris,
Steg Saga over Seinefladen,
Og sang Normannens Heltepriis.
Du Robert saae for Carl at stande,
Saae Kraft i Svagheds Skygge staae,
Da glimted Heltelyn i Øiets Blaa.
Fra Alpekjædens bratte Høie
Du kjække Cimbrer glide saae.
Han hørte Po mod Klippen støie,
Mens rolig han i Skjoldet laa.
Da, Fyrste! randt det Dig i Sinde,
At Mod er Farens Overmand;
Da lued Du af nordisk Mod, som han.
Ja, hele Velskland høit kan sige,
At Manddomskraft fra Norden kom.
Hist blomstred Longobardens Rige,
Her Gothen seirede i Rom.
Skjøndt Kunsten derhos Dig fortrylled’
Med Sydens rene Himmelglands,
Du glemte dog ei Nordens Laurbærkrands.
Fra Bretland Alfreds kjære Minde
Som et Klenod Du med Dig tog.
To Seire vidste han at vinde:
Han Fjenden og sin Harpe slog.
Der hersked gamle Knud den Store
Som Danmarks, Norges, Bretlands Drot:
Hans Daad dit Fyrstehjerte hued’ godt.
Hjem drog Du da med herligt Bytte,
Skjøndt ikke Du som Viking foer.
Du saae paa Alt til Danmarks Nytte,
Du hented’ Syden til dit Nord.
Ja, Prinds! for Danmark slaaer dit Hjerte,
Og Danmarks Hjerte slaaer for Dig:
I Mindets Malm dit Navn dybt præger sig.