Farvel til Sjælland
(1824)
(1824)
Farvel, Du skjønne, dyrebare Strand!
Min Blomsterhave i det sølvblaae Vand,
Min elskte Fødeplet i Fødelandet!
Min Vugge i din Bøgeskygge stod;
Din Skjønhed varmede mit Ungdomsblod,
Du har min Sorg med mange Glæder blandet.
Hos Dig forlader jeg min Faders Grav,
Min Moders Hytte, rolig, simpel, lav,
Og mine Venners tidt besøgte Huse.
Ei meer jeg sidder hos en Ungdomsven,
Og lever Vaarens Dage om igjen,
Naar Vinterstormene derude suse.
For sidste Gang maaskee jeg seer den Lund,
Hvor glad jeg vandrede saa mangen Stund
Med store Billeder for Sjælens Øie,
Hvor først jeg læste Hakon, Palnatok,
Stærkodder, Digtet om Utgardelok,
Hvor først jeg saae de gamle Kæmpers Høie.
For sidste Gang maaskee mit Hjerte slaaer,
Hvor først det slog i Kjærlighedens Vaar,
Og Rosen fandt, som Tiden ikke bleger;
Hvor Kærlighedens himmelrene Lyst
Med hellig Ild opflammede mit Bryst,
Med Ild, hvis Lue klart mod Himlen peger.
Men, skjøndt jeg vemodsfuld forlader Dig,
Du kjære Ø! gaaer Du dog ei fra mig;
Nei! trofast Du med mig bestandigt følger.
Dybt i min Sjæl dit mindste Mærke staaer,
Og hun, som skabte mig den bedste Vaar,
Gaaer kjærlig med mig over Mark og Bølger.
Farvel da, uforglemmelige Ø!
Hvor helst jeg vilde leve, vilde døe
Imellem mine elskelige Kjære.
Tak for min Barndoms, for min Ungdoms Tid!
Om end jeg aldrig vinkes til Dig hid,
Skal evig kjær Du for mit Hjerte være.