Sophus Zahle (1797–1837)

Farvel, Farvel, min Fæstemø!

Jeg seile maa paa blanke Sø,

For Hytten os at bygge.

I Skoven hist bag Horsensfjord

Vi skulle boe saa trygge.

Der skal Du see, at Kjærlighed

Kan skabe sig et Blomsterbed

Bag straatækt Bondehytte.

Maaskee Du da vor stille Ro

For Slotte ei vil bytte.

En simpel Skaal med Kildevand

Langt bedre Tørsten lædske kan,

End Viin i gyldne Bæger;

Og Sæden fra den danske Mark

Gi’er Kræfter, mens den qvæger.

Ved Havet skal vor Bolig staae,

Saa tænke vi bestandig paa

Et Land paa modsat Side,

Imens vi selv paa Tidens Hav

Til Evigheden glide.

Der strax vi Vaaren hilse kan,

Naar, trukken af sit Straalespand,

Den over Bølgen kommer.

Og der vi see med solbrændt Kind

Den Axbekrandste Sommer.

Naar Høsten rig, men alvorsfuld

Velsigner os med Markens Guld,

Hvor skal vi Himlen takke!

Hvor skulle vi da glæde os

Ved vore egne Stakke!

Ja! salig Fryd i Hytten boer:

Derfor — afsted til Horsensfjord,

Hvor jeg skal Agren dyrke;

Jeg samle skal paa Mark, i Skov

Min Glæde og min Styrke.

Og nu Farvel, min unge Brud!

Et Kys — og saa paa Veien ud

For Hytten os at bygge,

Hvor vi ved Dyd og Kjærlighed

Skal leve froe og trygge.