Ved H. M. Kongens Nærværelse i Veile
den 23de Juni 1836.
den 23de Juni 1836.
Naar her de gamle Minder
Os nævne Dannebod,
Strax Du i Hu os rinder,
Vor Fredrik Fredegod!
Den skjønne danske Have
Er Dig, som hende, kjær:
Hun hegned den med Grave,
Du planter kjærlig der.
Hun Dannevirke bygged
Mod stolte Fjenders Vold;
Din Kjærlighed betrygged
Vor Fred, o Konge bold!
Hun mødte Folkets Glæde,
Hvergang det hende saae;
Hvor Du end vil fremtræde,
Du skal velsignet staae.
Hun glemmes ingensinde,
End ei om tusind Aar;
Dit dyrebare Minde
Ei nogentid forgaaer.
Hvad Thyra fast begrunded,
Den danske Christendom,
Er siden ei forsvundet;
Den skifter aldrig om.
Du stifted her saameget
I samme Fromhedsaand;
For Lys er Mørket veget,
Du løste tunge Baand.
Nys har Du plantet Egen,
Som tusindaarig er;
Frisk er dens Krone stegen
Ved Viborgsøen her.
Hvert Hjerte Tak Dig bringer,
Hver Tunge signer Dig;
Og høit vor Jubel svinger
Til Himlens Hvælving sig.
Tak, at Du ei vil drage
Forbi vor liden By!
Gid Himlen tidt ledsage
Dig hid til os paany!