Cantate
ved
ved
Reformationsfesten paa Herlufsholm 1836.
Reformationsfesten paa Herlufsholm 1836.
Før Talen.
Gud! Verdner skabtes ved din Haand,
Og Livet udgik fra din Aand.
Du talede — og flux det skete;
Du bød — og Lyset sig udbredte;
Paa Himlen Solens Lampe hang;
Af Intet tusind Stjerner sprang.
Men og i Sjælen Lyset kom:
I Paradisets Helligdom
Gik Adam med det rene Hjerte,
Uskyldig, fri for Syndens Smerte;
Dit Billed, Gud! han i sig bar,
Sin Skaber end han lydig var.
Chor.
Ja! Lyset kun i Aanden boer,
Naar den sig bøier for Guds Ord.
Naar Øiet op til Himlen skuer,
I Barmen Fromheds Offerluer
Udbrede Lys og Liv og Fred,
Og vinke Himlens Glæde ned.
Choral.
Ak! Synden slukte Lyset ud,
Det klare Lys, tændt af vor Gud.
Nu Mørke over Aanden ruged,
Nu tunge Byrder Hjertet knuged;
Men naadig Herren til os saae,
Og atter Mørket vige maa.
Et Lys blev tændt i Bethlehem;
Det brød med stærke Straaler frem.
De frelste Sjæle Herren prise,
At Frelsens Vei han dem vil vise;
Med Korset tusind Templer staae,
Og Frelsens Ord skal ei forgaae.
Men Mørkets Aand sig sniger om;
Den trængte i Guds Helligdom.
Det Lys, som for saa herligt brændte,
Kun matte Straaler nu udsendte;
Da „Vorte Lys!” Gudherren bød —
Og Straalen atter reen frembrød.
Ja! Luther til en ny Prophet
Jehova havde sig udseet.
Han Lyset skuer, grandsker nøie;
Han kan sig ei for Verden bøie.
Han aabner freidigt Livets Bog,
Og Mørket atter Flugten tog.
Efter Talen.
Choral.
Gud! vær os med din Bistand nær,
Hvergang os truer Mørkets Hær!
Lad Lyset ufordunklet skinne!
Lad Trøstens rene Kilde rinde!
Det Lys, Du ved din Søn os gav,
Det følge os i Død og Grav!
Paa Jorden Daarskab tale vil,
Saalange Kjød og Blod er til.
O! lad ei Daarskab os besnære!
Dit Ord vor Ledestjerne være!
At naar vor Stav vi lægge ned,
Vor Aand kan fare hen med Fred.
Du elsker hver en barnlig Aand,
Der søger Frelsen af din Haand,
Der stræber op til Barnehimlen
Og ikke følger Verdensvrimlen;
Skjænk Du os Fred i Jesu Navn,
Og før os selv til Himlens Havn!
Chor.
Gud! led os paa den rette Vei,
At Maalet vi forfeile ei!
Kun evigt er dit Sandheds Rige;
Snart Verdens Magt og Tant skal vige.
Lær os, at det vi elske maae,
Som skal i Evighed bestaae!