Sang
ved Provindsialstænderforsamlingen i Roeskilde
ved Provindsialstænderforsamlingen i Roeskilde
den 28de Mai 1836.
den 28de Mai 1836.
Saa venlig smiler den friske Mai,
Den bringer Blomster, den Frugt forjætter,
Og hvad den lover, det svigter ei,
Naar Høsten Kronen paa Værket sætter.
Paa grønne Bølger
Guldstrømmen følger;
Og Hjertet ikke sin Tak fordølger
Paa Høstens Dag.
Vi saae vel forhen saa mangen Vaar,
Saa mangen Sommer og Høst oprinde;
Men venligst smiler dog Mai iaar,
Saa haabfuld oprandt den ingensinde.
Mens Lærken gynger,
I Sky den synger
Langt meer, end om Kornets gyldne Dynger,
Om Aandens Guld.
Da Sædemaaneden sidst oprandt,
De kaarne Mænd treen ind i Roeskildsalen,
Og ubrugt Vinteren ei forsvandt;
Men sund og kraftig og fri lød Talen.
Vist mangen Stemme
Vi aldrig glemme;
Selv Saga Mindet herom vil gjemme
Til Danmarks Roes.
Nu raadslaae andre udkaarne Mænd
Ved Sliens Vig og Viborgsøen;
Men samme Aand dem har fulgt derhen,
Som styred Raadet paa Sjølundsøen.
Det gamle Rige
Ei Danske svige;
Ved Aandens Kraft skal i Flor det stige
Til Kongens Fryd.
For dem gjenlyde idag vor Sang!
Gid herlig Frugt deres Arbejd bære!
Ei glemmes skal i den danske Vang
De Mænd, der virke til Danmarks Ære.
Vi ikke prale,
Naar høit vi tale
Om Mændene hist i Raadets Sale
Med Lov og Priis.