Sang
for Provindsialstænderforsamlingen i Roeskilde
for Provindsialstænderforsamlingen i Roeskilde
til Kongens Fødselsdag.
til Kongens Fødselsdag.
(1836)
(1836)
Da nær din Faders Trone,
Kong Frederik! Du stod,
Du flætted i hans Krone
En Blomst af ædel Rod.
Hist Frihedsstøtten kneiser
Saa simpel og saa skjøn;
Som Minde den sig reiser
For Fader og for Søn.
Men ei blot danske Tunger
Lovprise høit dit Værk,
Naar Frihedssangen runger
Saa ædel, reen og stærk.
Nei! selv for Afrikanen
Du kjærlig Lænken brød;
Du planted Frihedsfanen,
Hvor Slavesukket lød.
Tog Du af Haanden Lænken,
Saa stor, saa kongelig,
Du og for Aandens Tænken
Har sørget faderlig.
„Frit skal sig Ordet svinge!”
Det var dit Kongebud,
„Og Tankens Frugter bringe,
Og folde Kraften ud!”
Men Vaarens Krands hiin grønne,
Som tidlig Du Dig vandt,
Blev til den gyldenskjønne.
Da Høstens Tid oprandt,
Da lod Du Tronen sætte
I Midten af dit Folk:
Du vilde høre dette,
Som sine Ønskers Tolk.
Hver Mai, naar Skoven grønnes,
Naar Engen staaer i Flor,
Dit Kongenavn forskjønnes,
Din Krands Naturen snoer.
Da mindes Dal og Slette,
Hvad faderlig Du gav,
Da Frederik den Sjette
Lovsynge Land og Hav.
Høit, Konge! vi Dig prise;
Lig Vaaren er din Høst.
Gid end Du længe vise
Dig som vort Haab, vor Trøst!
Gid end den Slægt, der kommer,
Maa see din Vinter skjøn,
Og Danmarks nye Sommer
Dig bringe herlig Løn!