Ved H. M. Kongens Nærværelse i Horsens
den 24de Juni 1884.
den 24de Juni 1884.
Halvhundred Aar ved Danmarks Ror
Du trofast stod med vaagent Øie,
Og mangen Storm mod Stavnen foer;
Men Stormen Dig ei kunde bøie.
Du stod i Kampen uforsagt
Og trodsed freidig Stormens Magt.
Og ei din Kamp forgjæves var,
Skjøndt Uveirsdagene var’ mange.
Nei! Himlen smilte atter klar
Til Danmarks blomstersmykke Vange;
Og Fredens Frugt, der modnes nu,
Igjennem Kamp opelsked Du.
Nys bragte Danmarks lyse Mai
En Blomst til Folket fra din Trone;
Og denne Blomst, den visner ei,
Den evig pryde skal din Krone.
Dit Navn, mens Danmarks Hjerte slaaer,
Med Hæderskrands omslynget staaer.
Bestandig stod Du Folket nær;
End nærmere Du nu det træder.
Bestandig var Du Herren kjær;
Du knytted nye Tillidskjæder:
Nu hver en Røst fra Danmarks Dal
Skal høres i din Kongesal.
Tak, Fredrik! at Du ogsaa her
Vil mellem dine Sønner træde!
Ei nogen Fest er os saa kjær
Som den, at tolke Dig vor Glæde.
Und os, o Konge! tidt den Fryd,
At hilse Dig med Jubellyd!