Lina
(1815)
(1815)
Mel. Her ved Havets aabne Bredder etc.
Mel. Her ved Havets aabne Bredder etc.
Lina elskte høit sin Cithar;
Thi blidt lød den, naar hun bad
For sin Elsker, for sin Clothar,
Naar i Dalens Skjød hun sad.
Dog ei Clothar hørte hende;
Fjernt fra hende kæmped’ han;
Ære vilde han sig vinde,
Værne om sit Fødeland.
Ofte tænkte han paa hende,
Naar i Leiren trygt han sad.
Nærmede sig Landets Fjende,
For sin Lina strax han bad.
Lina saae man at hensvinde:
Kummer Skjønheden bortjog.
Dog ei Sorgen mødte hende,
For i Kampen Clothar drog.
Ene Lindring var at finde
For den Skjønne, naar hun bad
Med sin Cithar hos Irinde,
Som før Clothar ogsaa bad.
Men — o Torden! Lina hører
Af et Bud — han er ei meer!
Rasende hun Dolken fører
Mod sin Barm, og vildt hun leer.
End et Gisp, og blidt hensoved’
Lina — o! Du skyldfrie Mø!
Her Du finder, hvad jeg loved’,
At dit Minde ei skal døe.