Til Eenmed Omslag for ØietParis, den 12te Marts 1876Lige fra min Barndoms GrønhedTil min høie Alders GraaeAldrig saae jeg Nogens SkjønhedDine Øines overgaae.I din Sorg og midt i Glæden,Selv i Vrede og ForagtBlev mig ved hver Vexling SædenTil en Tankeverden lagt.Jeg studeret har dit ØieSom en dygtig Astrolog,Der vil blive rigtig nøiePaa sin Skjebnestjerne klog.Og jeg satte tidt og ofteEfter den mit Horoscop,Og end aldrig, hvad det lovte,Svigted det mit Hjertes Haab.Derfor tør jeg dog nok mene,Det er ikke rigtigt fat,At i flere Døgn det eneEr mig skjult i skyfuld Nat!