Christian Winther (1796–1876)

Den lever med Dig, hvor Du gaaer

I Vinter, Sommer, Høst og Vaar,

I Luftens lune Favn og naar

Hagl rasler ned fra Tagene.

Den kjender kun een lige Gang

Til Dig, Du Skaber af min Sang,

Du Lindring for mit Hjertes Trang,

Du, Lysningen i Dagene!

Den lever med Dig, maa Du troe,

Naar der er Liv og Fred og Ro

I vor beskedne, lille Bo,

Og alle Øine glade.

Den lever med Dig, som den er,

Saa svag, saa tom, saa lidet værd

Den rene Himmel, i hvis Skjær

Den vover sig at bade.

Den lever med Dig, naar den maa

Med Smerte see din Taare paa

Din Kind veemodigt, langsomt gaae,

Som var den selv saa bange;

Den lever med Dig, til den døer,

I Eet og Al t, trofast som før,

Selv uforandret, som den bør,

Naar glemte er dens Sange.