Til JulieMed Const. Hansens BrevpapirerDen 1ste Jan. 1874Jeg bringer Dig en Haandfuld Blade,Med Billeder saa fine, nette,Saa ungdomsfriske, sommerglade,At de kan Tanken rigtig lette.Her er jo Liv og yndig Glæde,Her aander Haab og Fremtids Lykke;Og hvor Alt dette er tilstede,Maa svinde hver en Tankeskygge.Men ikke Tanken blot skal hæveSig med den fagre Flok, saa broget;Sin Frihed Hjertet og skal kræveOg finde den, saavist som Noget.Ja, Hjertet ogsaa her kan findeEn Glemsel, som dets Liv forynger,En Flugt af hvert et bittert MindeImellem disse muntre Klynger.Jeg tvivler ei, at Den, der sætterSin Pen paa een af disse Sider,Min end kun for en Stund, forgjætter,At han i Jammerdalen strider. —— O, gid — — nei, intet Ønske vil jegHer atter sukke ud i Smerte;Du veed jo, hvad jeg ønsker til Dig,Dit Liv, din Tauke og dit Hjerte!