Til Carl Andersen
(som havde bedet Christian Winther om Bidrag til en „Fremtidens” Nytaarsgave)
(som havde bedet Christian Winther om Bidrag til en „Fremtidens” Nytaarsgave)
Jan. 1866
Jan. 1866
Med Digten er det nu forbi! Til Bunden
Jeg kommet er i mine Tankers Tønde,
Og vilde jeg et freidigt Qvad begynde,
I samme Nu jeg føler Kraften svunden.
Jeg lægger Hesten Bidselet i Munden,
Med Sporen jeg den beder sig at skynde;
Men den, der forhen sprang let som en Mynde,
Gaaer nu i Skridt, ja, stille staaer i Grunden.
Tilgiv mig da! Saa gjerne som jeg vilde
Min Cithars Klang i Sangerchoret blandet,
Jeg kan det ei — nei, jeg maa tie stille.
Hvor kummerligt, at ikke kunne Andet
End sende Dem — skjøndt ak! det klæder ilde —
Et Riim, som dette her, saa tomt og vandet!