Jeg vil ei trøste mig som Andre flere,
Der sige: „Vi er Lykkens Kjæledægger!
„Det gaaer saa haardt ei til, som Præsten præker,
„Vort Navn vil nok i evig Glands brillere!”
Den Trøst, jeg har, — som Tid kun kan formere —
Er Hun, som let min Sang i Brystet vækker.
Hun er taknemlig, venlig Haand mig rækker,
Paa hendes Bifalds-Smiil jeg tør fidere.
Dig vender jeg mig til, naar grant jeg føler,
At Modet trækker ind de trætte Vinger,
Og Verdens Aandepust for barsk mig kjøler.
Til dig jeg tyer, naar Alderen mig tvinger,
Og Tanken alt for træg i Hjertet nøler, —
Thi du er ung! — og Ungdom du mig bringer!