„Drik, Du Tosse! imens Du kan!
Dyp din Mule i det kjølige Vand!
Dagen er heed, og Du kan vist trænge;
Veed Du ei nok, at det varer længe,
Inden Du atter tør komme her?
Tørster Du, bliver Du gnaven og tvær!”
Men Koen brød sig kun lidt om Snak;
Den gloede, medens den Anden drak.
Og da den saa siden kom paa Engen,
Stod den igjen og saae paa Drengen.
Det søde Kløver den ændsed kun lidt,
Den havde reent mistet sin Appetit.