Til Kronprinsen
(1847)
(1847)
Naar sig ved Bægret leired ret
De stærke Mænd i Norden,
At mindes Drotten og hans Æt
Var altid i sin Orden;
Thi Nordens Hjerter har den Skik,
Som ei er at forkaste,
I Alvorsfærd, ved Lyst og Drik
At være troe og faste.
Det Punkt udi vor Gildeskraa
Vi Sønner af de Gamle
Til Grund og Bund saa ret forstaae
At aldrig der vi famle;
Her staaer det præget dybt i Løn,
Hvor Hjertets Kilder sprude;
Men aabenbart, o Kongesøn!
Vor Daad det skal bebude.
Men Du maa kraftigt staae os bi,
Du baade kan og vil det,
Og hele „Danmarks Compagnie”
Vil laane Kræfter til det;
Thi vi staae ved den Eed, vi svoer,
Naar Leiligheden kræver,
At der skal tales danske Ord
Og bruges danske Næver.
Dit Hjerte er af den Natur,
At det til Gavns forstaaer os;
Det er en stærk, urokket Muur,
Som Fred og Tryghed spaaer os;
Vi derfor uden Frygt og Gru
Tør pløie Hjemmets Dale.
Thi hvo er bedre dansk end Du
I Tanke, Daad og Tale?
Saa viid da: Hvor i fjerne Egn
Din Kjøl, din Ganger færdes,
Ethvert dit Fjed med stærke Hegn
Af Trofasthed omgjerdes.
Her Festpokalen paa sin Gang
I Kreds, som Himlens Kloder,
Indvies Dig ved Jubelsang,
Vor fyrstelige Broder!