Christian Winther (1796–1876)

Velkommen, o Mester! tilbage til Nord

Fra Sydens sødtblomstrende Høie,

Fra Byen, hvor Floden, den gule, sig snoer,

Hvor Solen nedsender sit Øie

Til Rankernes Frugt, mens Orangernes Duft

Omsvæver Cypressen i mørkblaae Luft.

Vidt førte din Hæder, den vældige Ørn,

Dit Navn paa de mægtige Vinger,

At høit det blev nævnet for Jorderigs Børn,

Hvor Kunsten sin Tryllestav svinger.

Nu Danmark, saa stolt af sin Søn og hans Navn,

Dig aabner huldsaligt sin Moderfavn.

Fra Høie og Sletter, fra grønnende Eng,

Fra Byer og duftende Skove,

Fra jublende Læber, fra klingende Stræng,

Fra Havets høitbrusende Vove,

Fra Landboens Hytte, fra Herskerens Slot

Dig toner: Velkommen, o Kunstens Drot!

Og Vi, som endnu kun i Forgaarden staae

Til Musernes straalende Tempel,

Og færdes saa flittigt og godt, vi formaae,

Med Pensel og Meisel og Stempel, —

Vi kunne ei tæmme Begeistringens Lyst,

Nei, ud maa den strømme af fulde Bryst!

Du aabned vort Øie, Du vakte vor Sands

For Skjønhed og Sandhed, den rene;

Du bærer med Rette den evige Krands

Af Laurens gudviede Grene!

Høit lyde vor Velkomst i jublende Chor:

Hil være vor Mester! vor Stolthed i Nord!