Til Weyse
Den 5te Marts 1836
Den 5te Marts 1836
Sanggudinden kjærlig stod
Ved Din Barndoms Leie,
Kaared Dig med Liv og Blod
Til sin Arv og Eie;
Og hun trykked Dig i Favn,
Høitidsfuld og stille,
Lærte Dig sit Guddomsnavn,
Mens Du end var lille,
Dig hun gav sit Ridderslag,
Gav den gyldne Lænke,
Gav i Kys og Favnetag
Alt, hvad Mø kan skjenke;
Kraftig Alvor, liflig Skjemt,
Livets bittre Smerte
Fik hun i Din Harpe stemt,
I Dit dybe Hjerte.
Og som Ridder kjæk og bold,
For Din Hjertenskjære
Du med Harpens brede Skjold
Skjermed hendes Ære;
Stærk, med evigt Ungdomsblod,
Stred Du, naar det gjældte,
Værned hendes Skjønhed mod
Frække, velske Helte.
Ædle Ridder! slaa Din Stræng,
Lad Din Stemme tone
Over Vintrens hvide Eng,
Vaarens grønne Krone!
Lad til Musers ædle Dands
Straale smukt Din Stjerne,
Og forjage med sin Glands
”Junos ublue Terne.”
Luk ei til Dit rige Bryst,
Men lad Skatten stige
Vældigt frem til Folkets Lyst
I Dit Kongerige:
Veed Du ei, at Du er Drot?
Ei Din Magt Du kjender?
Spørge Du behøver blot —
Troe og faste Venner.