Verner
Et Digt i syv Romanzer
Et Digt i syv Romanzer
1.
Ung Verner gaaer i grønne Lund,
Med Falk paa Haand, med Horn og Hund
Han har sin Hjertensglæde;
Han fløiter med sin friske Mund
For alle Fugle spæde.
Med Ferskenduun omkring sin Kind
Han springer let som Slettens Hind, —
Han veed jo ei af Sorgen,
Og lige freidigt er hans Sind
Hver Aften og hver Morgen.
I Borgesal, i Skoven hist
Han sorgløs var som Fugl paa Qvist,
Der pudser sine Fjedre;
Hans Lyst var Frihed først og sidst, —
Han kjendte intet Bedre.
Han spilte Langleeg nok saa smukt,
Saa Fugl og Dyr, der var i Flugt,
De standsede i Klynge;
Men for hans Stemme var der lukt,
Han kunde ikke synge.
Og der, hvor Sang og Spil og Dands
Fik samlet ret en Yndig Krands,
En broget Jomfruskare,
Der gik han fast fra Vid og Sands
Og bad sig Gud bevare.
Han kun forstod de ømme Blik,
Som fra hans Moders Øine gik,
Af hendes Kys alene
Hans Læber Purpurfarve fik, —
De kjærlige, de rene.
Vel saae han mangen Jomfru sød,
Som, naar han kom, blev bleeg, blev rød,
Med Smiil om Mund og Øie;
Men aned ei, hvad Sligt betød, —
Han tog det ei saa nøie.
Medlidende Kjærminden saae
Paa ham med sine Øine blaae,
Og tænkte: „Det er Skade!
Han lader mig og Rosen staae
Med vore faure Blade!”
Den vevre Stær, den vidste nok,
Hvor kold han var som Steen og Stok,
Og spydigt den sig gotted;
Og Spurven i sin Qvindeflok
Evindeligt ham spotted. —
Det led mod Nat og Solen var
Indslumret, og alt Himlen bar
Nymaanens krumme Stribe:
Hen over Engen rendte snar
Med Skrig den lette Vibe.
Ung Verner vandred ene der,
Hvor Stien lønligt snoer sig, nær
To kratbegroete Høie;
Da pludselig en sælsom Færd
Sig stiller for hans Øie.
En knæhøi Dverg det var, som med
En spraglet Orm sig vandt og vreed
I grønne Græs ved Veien;
Den sølle Pusling nær var ved
At give tabt i Legen.
Snart laae han underst, snart han laae
Paa Krybet, i sin Kofte graae
Og stønnede og hvæste;
Snart syntes Ormen opret staae,
Mens giftig Damp den blæste.
Da skreg den Dverg fra Græssets Skjød:
„Du Ungersvend saa frisk og rød!
Frels mig af denne Qvide!
Maaskee jeg hjælper Dig i Nød, —
Det kan Du aldrig vide.
Der komme kan engang den Tid,
Som er Dig haard og lidet blid,
Da jeg Dig Trøst kan yde;
Hvis til mit Ord Du vil slaae Lid,
Det skal Dig ei fortryde.”
Ung Verner drog sin blanke Kniv,
Han ændsed ei sit unge Liv,
Og ei, hvad Dvergen loved;
Som Toppen af et Blomstersiv
Afhug han Ormens Hoved.
Den ringlede sin svaie Krop
Paa Græsset hen med Sving og Hop
I Edderblod det gule;
Mens Dvergen med sin røde Top
Rask smutted i sin Hule.
Saa let i Sind ung Verner saae
I Skoven ind, hvor Sletten laae
Med Duggens Perler klare;
Han aned ei, for Dør at staae
En anden sælsom Fare.
Som der han stod i Nattens Hal,
Fra Høien lød i Tonefald
Indsmigrende med Blødhed:
„Dig meget Bittert times skal,
Men endnu mere Sødhed!
Dit Hjerte, dybt i Dvale lagt,
Til himmelsk Liv skal vorde vakt,
Din Tanke skal faae Vinge;
Din Stemme ved en ukjendt Magt
Dig Fryd og Frelse bringe!”
2.
See, Morgensolen stander paa Luur,
Den stirrer ind i Fru Ingeborgs Buur,
Og hvad den der faaer at skue,
Det er saa deiligt! — man skulde troe,
Den gav paa sin Vandring sig mere Ro
Og fik mere Kraft i sin Lue.
Fru Ingeborg reder sit kulsorte Haar:
„Er jeg ikke deilig som Sol og Vaar,
Der parres med Jubel og Gammen?”
Hun blotter for Speilet sin fulde Barm:
„Er jeg ikke liflig og hvid og varm
Som Lilier og Roser tilsammen?”
Hun sætter paa Bolster sin lille Fod:
„Kan vel nogen Ungersvend have imod
At træde i Dandsen med denne?”
Hun lukker sine Øine, hun aabner dem brat
„Kan Stjernerne vel i en Sommernat
Da sødere funkle og brænde?”
Hun kaster sig hen i sin Løibænks Skjød,
Om nøgne Skuldre de Fletninger flød
Og Taarerne paa hendes Kinder;
Hun knytter sin Haand liig en Bold af Snee
„Han vil ikke høre, han vil ikke see, —
Ak, aldrig Lise jeg finder!
Min gamle Huusbond er lagt i Muld,
Hans Død mig gav baade Gods og Guld,
Men hvad kan alt dette mig baade?
Han vil ikke høre, han vil ikke see,
Han lader mig døe i min bittre Vee, —
Ak, hvem vil mig hjælpe og raade?
End er jeg ung og frisk og smuk,
Mit Jomfruhjerte saa fuldt af Suk,
Af Anelser, Længsler og Drømme!”
Det hvisked hun sagte, som til sig selv,
Med Haand paa Brystet, hvor liig en Elv
Ildblodet skjød sine Strømme.
Fru Ingeborg kalder paa Frøken Malin:
„Og hør Du, min Frøken! faur og fiin,
Hist vandrer Hr. Verner i Lunde;
Han lokker for Drossel, han lokker for Stær,
Selv var han en Fugl, som nok var værd
At lokke, ifald man kunde.
Drag paa dine Fødder de sølvspændte Skoe,
Gak ud i Lunden, — o, vær mig tro! —
Og faae ham mit Lønbrev tilhænde.
Og tal og siig ham — o, siig ham Alt!”
Her taug hendes Stemme, af Smerten qvalt,
Mod Væggen hun monne sig vende.
Med Brevet i Haand den Frøken stod,
Snart strømmed til Barmen alt hendes Blod,
Og snart det blussed paa Kinden;
Med hemmeligt Smiil om den skjelmske Mund
Hun ilede ned i den grønne Lund
Saa let som Dunet for Vinden.
Fra Leiet Fru Ingeborg foer saa bleeg:
„Hun smiilte!” hvisked hun sagte og steeg
Ad Løngangen ned fra sin Stue.
Ei Falken har Øie saa skarpt og fiint
Som Qvinden, hvis Hjerte usaligt er piint
Af Skinsygens Helvedeslue.
3.
Hun var saa ung og Foden let
Og Øiet blaat som Voven,
Naar den en Sommermorgen ret
Faaer Farvespil fraoven;
Sødt smiled hendes friske Mund
Imens hun iled gjennem Lund, —
Og Kuk! sagde Gjøgen i Skoven.
Hvad hendes Hjerte tænkte paa,
Stod malet klart paa Kinden;
Det Brev hun rev i Stumper smaa
Og spredte dem for Vinden.
„Jeg træder helst den lige Vei;
Vil han ei beile, saa vil jeg!”
Og Kuk! sagde Gjøgen i Linden.
„Jeg beiler ei med faure Ord,
Jeg beiler ei med Klage;
Stilfærdig Rosenknoppen groer
I Vaarens unge Dage.
Ind i hans Hjertes Bo som bedst
Jeg byder Kjærlighed til Gjæst!”
Og Kuk! sagde Gjøgen saa fage.
Ung Verner under Egen laae
Paa Mossets bløde Flade;
Der hørte han den Bogsink slaae
Bag Bøgens klare Blade.
Han lured paa, til Tidsfordriv,
Hvad Stæren sladdred med sin Viv,
Og Kuk! sagde Gjøgen den glade.
Da kom hun smilende og varm,
Og lagde, uden Snakken,
Saa blødeligt sin hvide Arm
Den Ungersvend om Nakken;
Og mens hun baade græd og loe,
Hun gav ham først eet Kys, saa to —
Og Kuk! sagde Gjøgen bag Bakken.
Fortryllet løfted han sit Bryn,
Og lænket var hans Tale;
I Hjertet skjød det som et Lyn
Og vakte det af Dvale.
De Kys — hvor blev han kry ved dem!
Kjækt tog han selv tre — fire — fem,
Og Kuk! sagde Gjøgen i Dale.
Da holdt hun Haanden for hans Bryst:
„Vær høvisk nu og stille!
Vi har kun Vaar, men faae vi Høst,
Vi atter kysses ville.
I dine Hænder nu er lagt
Mit Liv — vær Du dets Værn og Vagt!”
Og Kuk! sagde Gjøgen den snilde.
Fra Egens Rod, fra Mossets Seng
Han i et Spring sig reiste.
Han laae som en blødagtig Dreng,
Nu som en Mand han kneiste.
Den fine Jomfruhaand han tog
Og ydmygt den til Læben drog,
Og Kuk! sagde Gjøgen den feiste.
„Saasandt der er en Gud, hvis Magt
Har tændt os Dagens Stjerne,
Jeg trofast være vil din Vagt
Og mandigt om Dig værne.
Og Du — saa liflig som Du er, —
Bliv mig en trofast Hjertenskjær!”
Og Kuk! sagde Gjøgen den fjerne.
Dog næppe fik han Ordet ud,
Og stod endnu bedøvet,
For bort hun fløi, den unge Brud,
Og gjemte sig bag Løvet.
Hun øined Faren, som var nær,
Og svandt imellem Skovens Træer,
Og Kuk! sagde Gjøgen bedrøvet.
De Mænd, Fru Ingeborg lod gaae
Fra Borgen ud at søge,
De fandt ung Verner ene staae
Alt under grønne Bøge.
De greb ham, bandt hans Arm med Bast,
I Borgetaarnet blev han kast, —
Da taug alle Drosler og Gjøge!
4.
Hjem drager Hr. Asmund i sin Borg,
Ham freidige Svende følge;
Kun han alene maa dølge
Bag blanke Pandser en gammel Sorg;
Thi er man end kjæk som Sanct Georg,
Man møder i Livet Magter,
Som lidet paa Kjækhed agter.
Han satte sin Ganger i Stald til Foer
Og selv i Salen indtræder.
Med Viin han sin Læbe væder;
Han samler de Svende ved Davrebord
Men hverken Viin eller Gammensord
Kunde bringe til Ro hans Tanke
Eller faae Øinene blanke.
Dog var han en Herre, streng og bold,
Jernstærke vare hans Hænder,
Og gjorded han sine Lænder
Med Sværd og skjød paa Arm sit Skjold
Og rynked sit Bryn, — da Gud i Vold
Sig maatte vel de befale,
Som havde med hannem at tale.
Kun Een der var, som fordum engang
Ret mægted hans Villie at bøie,
Hvis Smiil og hvis straalende Øie
Kunde styre den Stærkes Tankegang,
Og vække i Hjertets Dyb ham en Sang,
Der begyndte med Toner blide,
Men endte med Suk og Qvide.
Selv eied han Guld og Gods og Fæ
Og ældgammelt Navn tillige.
Han søgte den faure Pige;
Da mødtes de ene i Haugens Loe
Under det duftende Æbletræ,
Og der fik de Begge forklaret,
Hvad Hjertet i Løndom bevared.
Da meldte sig — vissen som Høstens Blad —
Den rige Claus Urne som Frier.
Forgjæves hun græder og tier.
Hendes Fader slog, hendes Moder bad,
Forgrædt hun som Brud i Vognen sad
Og maatte til Kirken age
Og komme som Hustru tilbage.
Hr. Asmund sleb da sit gode Sværd,
De gjæveste Svende han hyred,
Med dem fra Landet han styred.
I Kampen var ham den Plads meest kjær,
Hvor Luren kaldte til vildest Færd,
Men aldrig kunde han glemme
Sin Sorg og hendes derhjemme.
Nu sad han her atter med Haand paa Kind,
Da rask i Salen indtræder
Med revne Sko og Klæder
Hans yngste Søster, den lille Malin:
„O, vær velkommen, kjær Broder min!
Nu Sorgen ei mere mig tvinger,
Jeg seer, min Lykke har Vinger.
Her hjem Du stævned i rette Stund
At være din yngste Søster
En rigtig Broder og Trøster.
Ung Verner er min! I den grønne Lund
Jeg minded ham for hans røde Mund;
Nu holder en fornemme Frue
Ham spærret i Taarnets Stue.
Men havde hun mig, jeg veed forvist,
Den Frue hun dyede sig ikke,
Hun aldrig lod Hævnen ligge.
Mig vilde hun lade stege paa Rist,
Og ham — ham lod hun hænge paa Qvist!” —
Da smiled Hr. Asmund: „ Ilde
Det hende bekomme vilde.
Saa nævn mig den Frue!” — „Ja, hendes Navn —
Det er jo sagtens paatide;
Thi faaer Du det først at vide,
Saa øiner Du strax en Fredens Havn.
Hun var jo dit Hjertes Sorg og Savn,
Nu er hun udløst af sin Lænke
Og hedder Claus Urnes Enke!”
Hr. Asmund han knytted sin Haand mod Barm,
I Tvivl han høinede Brynet,
Og begge hans Øine lyned.
Hans Læbe sittred, hans Kind blev varm,
Saa slog han om Søsterens Liv sin Arm:
„Her hjælper ei Stang eller Staalet,
Med Lempe vi komme til Maalet!”
Ved første Hanegal samme Nat
De tømmede op deres Heste,
Den Frue vilde de gjæste.
I Sobelkofte, med Buxer og Hat
Malin paa en melkehvid Hoppe blev sat.
Gjennem Morgentaagerne brøde
De Solen og Haabet imøde.
5.
Liig Skovens vilde Fugl i Buur,
Der flagrer i sit Fængsel,
Og længes mod den frie Natur
Og tier i sin Længsel;
Liig Bjørnen, som i snevre Skuur
Sig utaalmodigt vender,
I Taarnet nu fra Muur til Muur
Ung Verner rastløs render.
Fra Himlen ei et Blink han faaer,
Ei Glimt fra Sol og Maane;
Den Hvælving stolt og rolig staaer
Og synes ham at haane.
Dog passer han paa Haan og Spot
Kun saare lidt; thi inde
I Hjertet har han det saa godt,
Der lever jo et Minde.
Et Minde om en yndig Stund,
Da hist i grønne Sale
To Øine og en Rosenmund
Fik vakt ham af hans Dvale.
Naar Duggen falder mild og sød
Og Solen venligt lokker,
Da vaagner op af Vintrens Skjød
De tusind Blomsterklokker.
Saa spire nu hans Tanker frem,
De stimes og de trænges,
Saa Hjertet knap kan rumme dem,
Men truer med at sprænges.
Som Druemost bag Stav og Svik,
I Fadet nylig krystet,
Saa gjærer nu hiin Lægedrik
Den Ungersvend i Brystet.
Han svimler — Hjerteblodet ham
I Blus til Panden stiger;
En Febergysen kold og klam,
Sig gjennem Barmen sniger.
Det glimter for hans Øielaag,
Hans Muskler sittre, bæve, —
Da rasler det i mørke Krog,
Sig Gulvets Fliser hæve,
Og liig en Valmu, skyder op,
Heel lystelig at skue,
Skovhøiens Dverg sin lille Krop,
Graaklædt, med røden Hue.
Et Grubelys i Haand og om
Sin Hals en Langleeg har han;
En fyldig Dust Violer som
En Fjer paa Huen bar han.
Dybt neier sig den liden Svend
Og træder til ung Verner,
Mens smilende han rækker hen
De duftende, blaa Stjerner:
„Af Nød og Qvide frelste Du
Mig nys i Skovens Sale;
Du seer, jeg ærlig er, thi nu
Vil jeg min Gjæld betale.
Tag disse Blomster som et Kys
Fra Skoven, din Veninde;
De groede alle der, hvor nys
Du sad saa luunt med Hende.
At jeg Dig bringer Hjælp og Trøst,
Det vil Du snart fornemme;
Læg denne Langleeg til dit Bryst,
Da vaagner klar din Stemme.
Af Søvnens tætte Slør hvert Sind
Dens Strænges Klang kan drage;
Og dysse hvert et Hjerte ind
Fra Kummer og fra Klage.
Den bringer Frihed for Dig selv
Og Lægedom til Andre;
En Andens vilde Hjerte-Elv
Vil brat sit Løb forandre!”
Ydmygt den lille Mand mod Jord
Sig neied, Lampen sluttes,
Som Bjergmand ned han atter foer,
Og Gulvet atter luktes.
Alene sad ung Verner bleeg,
Hans Hjerte heftigt banked;
Men som man binder op et Neeg,
Han sine Tanker sanked.
Og ret af Hjertets stærke Trang
Han slog Langlegens Strænge,
Og jublende hans Stemme klang
Som Lærkens over Enge:
„Hvad gaaer der af mit Hjerte? Mon
Jeg drømmer eller vaager?
Før drev jeg om iblinde, Hun
Har spredt de tunge Taager. ’
At vandre ene var min Lyst
I Skov og stille Dale,
Og hvile mig ved Blomstens Bryst
Og lære Fuglens Tale.
Min Tanke foer vel mangen Vei,
Men Hjertet laae saa stille,
Uvidende og dumt, at ei
Det vidste, hvad det vilde
Da kom den Stund saa underfuld,
Der hende til mig førte,
Da hun med sine Lokkers Guld
Min kolde Kind berørte.
Hvor fik hun vel den Tryllemagt?
Livsaligt her det brænder,
Hvor nys hun fik den ene lagt
Af sine søde Hænder!
Og hendes Øine! Hvert et Blik
Forjog det indre Mørke,
Saa nyfødt Liv min Tanke fik
Og følte ny sin Styrke.
Ak ja! naar op hun Øiet slog,
Et Hjerteskud det ligned;
Men, Gud bevare mig, hvor dog
Det smertede velsignet!
Dog ei Alverdens Balsam vist
Et Hjertes Vunde læger
Igjen, som den, hun skjænked hist
Mig af sin Læbes Bæger.
Ihvor nu hendes Fod mon gaae
Vildsom paa fjerne Steder,
Misunder jeg hver Steen, hvert Straa,
Som ligger, hvor hun træder!”
Saa sang han med veemodig Lyst
Og meget meer end dette;
De Længselssukke fra hans Bryst
Fik Vinger og blev lette.
De klang i Sangen fra hans Mund
Liig Fugletriller blide,
Naar i den lyse Morgenstund
De dirre over Lide.
Som Urterne i Sommerluft
Stærkt kryddre Skov og Dale,
Saa fyldte han med Sangens Duft
Nu alle Borgens Sale.
6.
Paa Borgen ruged Natten,
Der laae den Frue fiin,
Og vendte mat, urolig sig
Paa Bolster, mellem Liin,
Mens i den hede Slummer
Hun hvisked sære Ord,
Der røbed Alt, hvad lønligt
I Hjertets Kammer boer.
Paa hendes Hovedhynde
Der sad to Engle smaa,
Med deres buttede Hænder
De monne Luthen slaae;
Den Enes Røst alvorlig,
Den Andens lystig klang;
Og det var Nattedrømmene,
Som sad der og sang.
De sang for det forgrædte,
Ulykkelige Barn,
For Hjertet, som sig hilded
Liig Fugl i Jægergarn.
De viste hende Billeder,
Ret som man viser Smaa
En broget, malet Verden
For dem til Ro at faae.
Hun saae ung Verner vandre
I Haugen med Malin;
Der plukkede de Roser,
Og hver havde sin.
De smiled og betragted Hver
Sin blomstrende Green;
De holdt dem mod hinanden,
Og saa blev de til Een.
Om hendes Barm der snoede
Sig som en glødende Traad;
Med sit skinsyge Hjerte
Hun gik da paa Raad:
„Javist, jeg ham har fanget,
Han hænge maa paa Qvist,
Og hun — ja, hun skal steges
Paa den gloende Rist!”
Da hørte hun en Stemme,
Saa gammelkjendt og kjær!
Hun vendte sig — der stod han
Bag de blomstrende Træer.
Der stod han, den Elskede,
Fast forgjæt og forglemt.
Hvor banked hendes Barm da
Henrykt og dog beklemt.
Ei talte han, men smiled kun,
Og hvert hans Smiil og Blik
Det naaede hendes Hjerte
Som Sang og sød Musik.
Ret som naar Vaarens Vinde
Slette Regnskyen ud,
Bebuded det Forsoning
Med ham og med Gud.
Hun vaagnede, hun lytted,
Hendes Aandedræt var kort,
Let begge Drømmens Engle
Vare flagrede bort;
Men endnu fra det Fjerne
Den smeltende Sang
Til hendes Hjerte strømmed
Sin velsignede Klang.
Hun reiste sig, hun kaldte
Med ængstelig Hu:
„Og hør, Du gode Terne!
Du sige mig nu,
Hvem er det blandt Jer alle,
Som har qvædet saa ømt,
Og frydet saa mit Hjerte,
Imens jeg fik drømt?”
„Ak, Ingen af os alle
Har sjunget her i Nat,
Det er den unge Junker,
Som i Taarnet er sat!
Med Strængeleg og Stemmen
Saa yndefuld og reen
Har han os vakt af Slummer
Hver evige een.”
Op sprang hun, ud af Sengen,
Med Søvn det var forbi.
De guldbrodeerte Tøfler
Stak hun Fødderne i;
Slog Hermelinskaaben
Omkring sin skjønne Krop,
Og snoede de sorte Lokker
Under Guldnettet op.
„Gak hen og kald mig sammen
Nu alle mine Møer!
Tag her den tunge Nøgle,
Som aabner Taarnets Dør.
Saa føre Du ung Verner
Ind i den store Hal;
Til Morgenrøden tændes,
For os han sjunge skal!”
Alt sad den skjønne Frue
Midt i sin Jomfruflor;
En straalende Lampe stod der
Paa blanke Egebord.
Ind traadte da Hr. Verner
Med listigt Smiil og Blik;
Heel høvisk han sig bøied
Og frem i Hallen gik.
„Syng!” mæled da den Frue,
Hun var saa stolt en Viv,
„Maaskee mit Sind formildes,
Saa jeg sparer dit Liv!”
Da stemte Verner Strængen,
Men tænkte i sit Bryst:
„Jeg synger, saa jeg haaber,
Du faaer styret din Lyst!”
Først sang han da om Vaaben,
Om kjæmpestærke Mænd,
Om Brødrene paa Dovre,
Sin Beiler monne følge
Gjennem Luernes Bad.
Da bævede Fru Ingeborg,
Hun slog sit Øie ned,
Ved Sagnets Ord at høre
Om Signes Trofasthed.
Klart Asmund stod for hende,
Hun gysed og blev bleeg,
Og hvert et andet Billed
Fra hendes Hjerte veeg.
I dets rensede Tempel
Fornyed hun sin Pagt,
Hun følte atter Længselens
Vidunderlige Magt;
Undseelsens stille Taare
Frem sneg sig luevarm,
Liig Offer paa et Alter
Den sank i hendes Barm.
Da skifted brat hans Røst, den
Blev smeltende og blød
Som Aftenvind, der aander
Hen over Engens Skjød,
Naar Urterne skal lukke
De tusind Øine til;
Kun lempeligt han rørte
Og let sit Strængespil.
„Lyt nu til mine Strænge
Til min vaagnede Sang,
Der slumred altfor længe
I Barmen taus og trang!
Den standse kan hver Smerte,
Hver Sorgens stride Elv,
Og bringe, sødt et Hjerte
Til Hvile i sig selv.
Den svæver let som Vinde
I lune Sommernat,
Som Kildens Vover rinde
Hen under dunkle Krat;
Liig Nattergalens Klukke,
Liig Aftenbakkens Flugt,
Liig Svendens Veemodssukke,
Naar Hendes Dør er lukt.
Den lærer Hjertet banke
Besindigt, og den snoer
Om hver urolig Tanke
Sig som det Silkeflor,
En Moder breder over
Sit Vuggenoer, der græd,
Saa trygt og sødt det sover
Fra Taarer og Fortræd.
Sov bort fra Livets Kummer,
Forglem al Verdens Vee,
Og i den blide Slummer
Kun blide Syner see!
O, luk nu for de søde,
De klare Øines Pragt,
De unge Lemmer bløde
Faae blødt til Hvile lagt!”
Men Sangen, som Hr. Verner
Sang til sit Strængespil,
Taus lyttede Fru Ingeborg’
Og hendes Møer til.
Den som en Luftning svaled
Hver Kind, som var for varm
Snart deres Hoveder daled
Ud over deres Barm.
Som Himlens Stjerner aarle
Een efter een maae flye,
Saa gled nu Alles Øine
Bag Øielaagets Sky.
Langs Hallens tjeldede Vægge,
Paa Stol, i Løibænk blød
Hensjunkne laae med Hovedet
De paa hinandens Skjød.
Ung Verners Øine tindred,
Han strøg sig om sin Kind:
„Stod jeg her Aar og Dage.
Jeg saae mig dog ikke blind.
I ere vel Alle faure,
Men Ingen deilig som Hun,
Der har mig kaldt tillive
Ved sit Øie og sin Mund.”
Af Fruens Belte løste han
De Nøgler, store, smaa;
Eia! hvor sprang da lystigt
For ham hver Laas og Slaa!
Han søgte ned i Stalden,
Fik Sadel paa Ganger graae,
Saa reed han ud for Borgeport
Og glad tilbage saae.
Han kjæk og vel tilmode
Slog op med Haanden hvid:
„Til Løsning at betale,
Har jeg nu ikke Tid!”
I Barmen loe hans Hjerte,
Op vipped han med sin Hat:
„Nu ønsker jeg Fru Ingeborg
Vel tusinde Godnat!”
Rask traved over Broen
Han hen mod grønne Skov;
Den gamle Vægter vaagned
Paa Taarnet, hvor han sov.
Han saae i Spring ham ride
Og svinge med sin Hat,
Han hørte den kaade Latter
Gjennem den tause Nat.
7.
Han reed gjennem Skov, over Mark og Eng,
Gjennem Bækkenes Seng,
Han reed over Dale og Høie;
Mens Lærken sig freidig mod Himlen svang
Og forkyndte, med Sang,
At Dagen nu aabned sit Øie.
Da spurgte hans Længsel hver Stub og hver Steen,
Hver løvfuld Green,
Hver Fugl paa de vippende Qviste,
Hver lille Løvfrøe, hver vever Kanin:
„Hvor lider Malin?”
De svared, det ikke de vidste.
Halv drømmende drog han den korteste Vei,
Han ændsed slet ei
Hverken Krat eller tjørneklædt Banke;
Ved hvert et Sæt, som hans Ganger sprang,
Ham Langlegen klang
Paa Skuldren og vakte hans Tanke.
Da mødte ung Verner en liden Pilt;
Forvoven og snildt
Han sad paa sin Skimmel, den blanke;
Den dandsede under ham som en Hind,
Mens i Morgenens Vind
Frisk flagred dens Hale og Manke.
„Og hør mig, Du Smaadreng, høvisk og fiin!
Har Du seet Malin?
Af Længsel mit Hjerte mon brænde!”
Bort strøg den Pilt da sin blonde Lok,
Og et Smiil var nok, —
Da var hun saa let jo at kjende!
„Malin! o, min Brud! saa har jeg Dig da!
Hvor kommer Du fra?”
— „Lige fra min Broder jeg kommer.
Hjem er han nu draget fra fremmede Land,
Og mig tyktes, at han
Som Svalen mig spaaede min Sommer.
Saa fage jeg klaged, han sadled sin Hest,
Og vi rede som bedst
At træffe Fru Ingeborg hjemme.
Men da vi faa kom til det grønklædte Bjerg,
Ud traadte en Dverg
Og qvad med sin skingrende Stemme:
, Til Venstre, Hr. Asmund! drage Du,
Dig blomstrer nu
Kun Fryd i Fru Ingeborgs Sale;
Hun ligger og stammer i Drømme dit Navn,
Tag hende i Favn
Og løs hendes Hjerte af Dvale.
Til Høire, min deilige Frøken! Jer vend,
Der I mødes med den,
Eders smægtende Øine begjære.
Jeg aabned ham Buret, afsted han fløi
Over Dal og Høi
For at søge sin Hjertenskjære.”
Her har Du mig da! Nu er jeg din,
Og Du er min, —
I Fred tør vi sammen bygge.
Min Broder vel ogsaa naaer et Hjem,
Nu iler han frem
Paa Vei til sin nyfødte Lykke.
Han reed til den deilige Enkes Gaard,
Nu sagtens han staaer
Og taler sin Sag paa det Bedste.
Med nedslagne Øine, men henrykt i Aand,
Hun rækker ham Haand, —
Saa bliver vel Bryllup det Næste!”
Da smiled ung Verner med megen List:
„Hør, seer Du hist
Ved Byen, bag Linde og Birke
Der kneiser et Taarn med sit røde Tag,
Imorgen den Dag
Vi følges der ad til Kirke.
Og seer Du derhenne ei Borgen paa Høi,
Med Spiir og med Fløi?
Der vented min Moder os længe.
Jeg veed, vore Senge der opredt staaer,
Og til næste Vaar
En lille paa gyngende Gjænge!”
Da løfted Malin en truende Haand
Og gav med sin Vaand
Et Svip ham over hans Herder;
Hun rødmende fik sin Ganger i Spring,
Og som ingen Ting
Hun satte over Grøfter og Gjerder.
Ung Verner bagefter! — og som en Vind
Snart hented han ind
Sin flygtige Fugl under Lide.
I Lunden, som tæt omkring Borgen stod,
Gik det Fod for Fod,
Der rede de Side om Side.
Her under de ældgamle Lindetræer
De holdt sig nær —
Hinanden saa nær, som de kunde;
Fra Gangeren om hendes Liv sin Arm
Han slyngede varm, —
Da mødtes to blussende Munde!