De kalde Dig for „Jens”; jeg vil Dig kalde
Vor stærke Folkestammes gode Kjerne.
Os er den liflig sød; nu maa den gjerne
Ret galdebedsk for Tydskens tunge falde.
Du stred for Land, for smukke Piger alle;
Dit Hædersnavn alt straaler som en Stjerne;
End dine Hurraraab i Tidens fjerne
Med Gru for mangen Tydskers Øren gjalde!
Guds Engle være med Dig hist paa Skandsen;
I Haabets Glands staae mig de glade Dage,
Da jeg igjen skal see dit ædle Hoved,
Naar atter vi med Sang og Æreskrandsen
I Fredens milde Favn Dig kan modtage
Og takke Dig for, Hvad Du led og voved!