Til Knud Dankonning, tog sig, stolt og prægtig,
Hiin Keiser Rødskjæg, for sligt Bud at sende:
„Vær min Vasal!” — Thi da — hvad end kan hænde —
Var Tydskens Statsfærd fræk og nederdrægtig.
Men Axel Bisp, der førte lige mægtig
Sin Krumstav og sit Sværd, lod sig ei blænde
Af Frygt for Splidens vilde Blus at tænde;
Fast var hans Villie, hans Tale vægtig:
„Siig Du din Keiser, at, som han, med Ære
„I eget Huus min Drot vil Herre være.
„Siig ham: Med Danmark fares ikke ganske
„Saa let, som nys han med Thyringen gjorde.
„Det tages kun med Hærskjold og Staalhandske!”
— Det var en Mand, som vilde og som turde!