En Stemme fraoven
Til J
Til J
Jeg reiste mig saa let fra Smertebaaren,
Jeg kastede mit Klædemon, det tunge;
Men nu er mine Øine atter unge,
Min Kind, min Læbe blomstre, som i Vaaren.
Jeg saae mig henrykt om; jeg tørred Taaren,
Jeg hørte dem et sødt „Velkommen!” sjunge.
Nu kan jeg sige dig med ydmyg Tunge,
Til hvilken Fryd og Fred jeg er udkaaren.
O, søde I —! hold op at græde!
Hvad veier al min Qval nu, den er svunden,
Mod denne min unævnelige Glæde!
Min moderlige Søster! Du skal vende
Dit Sind fra Sorgen, og med Smiil paa Munden
Din Tak til Gud for den Frigjorte sende.