Men saa — jeg nægter ei — var det ret yndigt
At høre Dannerfolk paa Mark og Enge
Udbryde ængsteligt: „Han tier længe!
Mon han ei synger meer? det var dog syndigt!”
Jomæn! Jeg hører Tiden tale myndigt:
„Du har nu klinket meer end nok paa Strænge!
„Nu maa du holde op! De Sjæle trænge
„Til noget Andet, Nyt og mere Fyndigt.
„Forfængelige Gjæk! hvor tør du haabe
„Af Mindets Capital at trække Renter?
„Den Regning uden Vert er gjort, du Taabe!
„Veed du, hvor kort en Navneklang kan vare?
„Her findes Kammerherrer, ja Studenter,
„Som Helge kjender ei, og ei Gulnare.”