Den grønne BogTil C. Hauch.Motto.Hvor Musen ham saa sender henI Kunstens rige LandHan synger som en UngersvendOg tænker som en MandDen grønne Bog er for mit ØieLiig Vaarens friske, bløde HøieMed Duft af Urter og af Træer,Og seer jeg paa den rigtig nøie,Staaer Alt i Ungdoms Rosenskjær.Den grønne Bog mig er en Ranke,Som, fuld af Druer søde, blanke,Mig lokker hid til liflig Lyst;Og tager jeg mig for at sanke,En Fest de skabe i mit Bryst.Den grønne Bog skal have hjemmeHer ved min Barm, at jeg kan glemme,Hvad Tiden bringer Sygt og Tungt;Jeg bader Hjertet i dens Stemme,Saa det sig føler sundt og ungt!