1. Sang
Pesten. Vreden.
Pesten. Vreden.
Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus
Rædsomt, og Qvaler i tusinde Tal Achaierne voldte.
Heel mangfoldige Heltes behjertede Sjele den skikked
Ned til Hades’s Hjem, og for Hunde til Rov som for alskens
Fugle den gav deres Liig, — fuldbragt blev Zeus’s Beslutning —
Alt fra den Stund, Uenighed først og Splid havde reist sig
Mellem den Ædling Achilles og Mændenes Drot Agamemnon.
Hvo blandt Guderne hidsed dem op til Strid og til Kivsmaal?
Letos og Zeus’s Søn; thi høist forbittret paa Kongen
Ypped i Hæren han dødelig Sot, saa Krigerne segned,
For Agamemnon paa smædelig Viis havde haanet hans Bønpræst
Chryses, som hen sig begav til Achaiernes hurtige Skibe,
Bringende med sig umaadelig Skjenk, for at løse sin Datter.
Svøbt om den gyldene Stav udi Haand Fjernskytten Apollons
Hellige Krands han bar, og Achaierne alle han bønfaldt,
Fremmest Atreiderne dog, de to Krigsfolkenes Drotter.
Atreus’s Sønner! og I, beenpandsrede Mænd af Achaia!
Eder forunde den salige Slægt, hvis Hjem er Olympen,
Priamos’ Stad at forstyrre, og skjenke Jer lykkelig Hjemfart!
O men af Blu for Sønnen af Zeus, Fjernskytten Apollon,
Giver min elskede Datter mig frie, og annammer min Gave!
Lydt tilkjende nu gav Achaiernes Folk, at man burde
Ære den hellige Mand og annamme den glimrende Gave;
Dog slet ikke det hued Kong Atreus’s Søn Agamemnon,
Haanlig han viste ham bort, og en streng Formaning han gav ham:
Gamle! lad ei mig træffe dig her ved de bugede Skibe!
Nøl ei længer, og vogt dig for oftere her dig at vise,
Ei skal din Stav og Guddommens Krands da baade dig noget.
Hende jeg giver ei frie; langt før skal gammel hun vorde
Hist paa min Borg i Argos, heel fjernt fra den fædrene Hjemstavn,
Medens ved Væven hun røgter sin Dont og reder mit Leie.
Gak nu tir ei mit Sind, at bort i Behold du kan slippe.
Saa han taled, men Oldingen skjalv og lød hans Befaling.
Taus ad Stranden han vandrede hjem ved det brusende Havdyb,
Og paa sin eensomme Vei den bedagede Gubbe saa bønlig
Bad til Drotten Apollon, hiin Søn af den haarfagre Leto:
Hør mig, du Sølvbuevæbnede Gud! du Beskytter af Chryse,
Og af det hellige Killa, du Drot over Tenedos’ Øland!
Smintheus! har jeg saasandt til Behag dig bygget et Tempel,
Har jeg saasandt engang tykflommede Bove dig ristet
Enten af Tyr eller Geed, saa hør den Bøn, som jeg beder!
Tugt med din Piil Danaernes Folk for de Taarer, jeg fælder!
Bedende talte han saa, og blev hørt af Phoibos Apollon.
Ned fra høien Olymp han foer, grimslagen i Hjertet,
Buen paa Skuldren han bar og det fasttilsluttede Kogger;
Pilene raslede lydt om den Høitforbittredes Skulder,
Alt som han iled afsted, og frem lig Natten han vandred.
Fjernt fra Flaaden han satte sig hen, og løsned et Piilskud,
Dirrende klang med skrækkeligt Hviin den sølverne Bue.
Først antasted hans Piil kun Muler og hurtige Hunde,
Derpaa han skjød mod Folkene selv, og Pilen den hvasse
Traf, og mangfoldige Dødningebaal der brændte bestandig.
Pilene foer i Leiren omkring ni samfulde Dage,
Men paa den tiende stævned Achil alt Folket til Thinge;
Dette ham skjød udi Sind den liliearmede Here,
Greben af Ynk ved at see, hvor svart Danaerne omkom.
Og da saa Folket var samlet og stod i Stimmel paa Thinget,
Treen i Forsamlingen frem fodrappen Achilles og talte:
Atreus’s Søn! nu troer jeg forvist, at vi atter paa Vildfart
Hjem maae tye, om ellers herfra vi slippe med Livet,
Siden nu Pest med Krig forknuger Achaiernes Sønner.
Derfor velan! lad os spørge til Raads en Præst eller Spaamand,
Eller en Drømmefortolker, fra Zeus vel Drømmene komme,
Som os kan sige, hvi Vrede saa svart har betaget Apollon,
Om det var Løfter, der vakte hans Harm, eller og Hekatomber,
Eller om Røgen maaskee af lydefrie Lam eller Geder
Gunstig annamme han vil, og huldt afvende vor Jammer.
Saa han taled, og satte sig ned; frem stod Thestoriden
Kalchas, den snildeste Mand til at agte paa Fuglenes Jertegn.
Grandt han skued hvad var og er eller vorder i Fremtid,
Og med den Sandsigerkløgt, som Apollon ham havde forlenet,
Havde til Ilios hen han ført Achaiernes Flaade.
Venligen sindet han hæved sin Røst og taled iblandt dem:
Peleus’s Søn! du Yndling af Zeus! du byder mig sige,
Hvi han er vorden os gram, Fjernrammeren Phoibos Apollon;
Ja forkynde det vil jeg, men hør mig, og giv mig dit Eedsord,
At du vil troligen stande mig bi med Haand som med Tunge,
Thi jeg vil sikkert fortørne den Mand, som vældigen hersker
Over Argeiernes Folk, og hvis Bud Achaierne lystre.
Kongen er stærkere jo, naar paa ringere Mand han forbittres,
Om han endog kanskee for idag indæder sin Galde,
Gjemmer han dog bestandig sit Nag, til Hevnen er fuldbragt,
Dybt i sit inderste Hjerte, thi siig, om du vil mig beskytte.
Ham gjensvared Achilles, den Helt med det hurtige Fodtrin:
Nævn kun freidig og frit hvad du veed om Gudernes Villie!
Thi ved Apollon, Kronions Udkaarede, hvem du med Bønner
Selv paakalder, naar Gudernes Tegn du Danaerne tyder,
Her ved de bugede Skibe skal Ingen med voldelig Haand dig
Røre, saalænge jeg lever, og kaster mit Blik over Mulde,
Ingen af alle Danaer, om end Agamemnon du nævnte,
Han, som sig stoltelig kalder den ypperste Mand af Achaia.
Trøstig i Hu til Orde da tog den herlige Spaamand:
Ei var det Løfter, som vakte hans Harm, heller ei Hekatomber,
Nei! han er gram for sin Præst, hvem med Haan Atreiden har afviist,
Uden at give ham Datteren frie og annamme hans Gave;
Derfor har Trængsler Apollon os sendt, og fleer vil han sende,
Ei vil han frie os fra Dødens de pestbefængte Gudinder,
Førend den livligblikkende Møe gjengives sin Fader
Uden Erstatning og Skjenk, og en reen Hekatombe til Chryse
Vorder ham sendt, da kan vi maaskee forsone hans Vrede.
Saa han taled og satte sig ned, da stod udi Kredsen
Frem Kong Atreus’s Søn, den mægtige Drot Agamemnon,
Bister i Hu, af Harm hans trindtformørkede Hjerte
Svulmede høit, og som gnistrende Ild var begge hans Øine.
Først til Kalchas med frygteligt Blik han vendte sin Tale:
Jammerbebuder! et glædeligt Ord har aldrig du sagt mig,
Altid det er en Lyst for dit Sind at forkynde mig Vanheld,
Held har du aldrig forjættet, og ei stadfæstet dit Udsagn.
Og da du nu for Danaernes Mænd udlægger et Gudstegn,
Siger du lydt, at Apollon har bragt denne Nød over Folket,
For jeg var ikke tilsinds at annamme den glimrende Gave,
Chryses mig bød for sin Datter; forsand langt heller beholdt jeg
Pigen derhjemme, thi meer end min retlige Viv Klytaimnestra
Huer hun mig, slet ikke hun staaer tilbage for denne,
Hverken i Skabning og Huld, eller Vid og qvindelig Gjerning;
Dog — jeg giver endda hende frie, saafremt det er tjenligst,
Heller jeg seer vort Folk i Behold, end ynkelig hendøe;
Dog, forskaffer paastand mig et Vederlag; ei var det skjelligt,
Om jeg var her den eneste Mand, som manglede Kampløn.
Samtlige seer I jo selv, at min hædrende Løn jeg forliser.
Ham gjensvared paastand den Helt fodrappen Achilles:
Atreus’s hædrede Søn! du nærigste Mand af Alle!
Siig, hvordan skal Achaiernes Folk en Gave dig skaffe?
Hvermand veed, vi sanked ei Gods til almindeligt Henlæg,
Alt hvad vi vandt, naar Byer vi tog, blev skiftet og uddeelt,
Og det er Synd, at Folket paany hidbringer sit Bytte.
Afstaae Pigen til Guden, da skal dig Achaiernes Sønner
Tre ja fiirfold erstatte dit Tab, naar Zeus os med Tiden
Under engang at forstyrre det velbefæstede Troia.
Derpaa ham svared igjen den Drot Agamemnon og sagde:
Nei! Achilles! hvor kjæk du end est, gudlignende Kæmpe!
Bort med Svig! du daarer mig ei, du besnakker mig ikke.
Vil du, at jeg, berøvet min Løn, tomhændet skal sidde
Her, mens din du beholder? du byder mig, Pigen at afstaae:
Ja! naar Achaias behjertede Mænd en Skjenk mig vil give,
Som kan behage mit Sind, saa mit Tab oprettes tilfulde;
Men hvis de nægte mig dette, da kommer jeg selv for at hente
Enten hos dig, eller Telamons Søn eller og hos Odysseus
Gaven, I fik, lad den saa harme sig, hvem jeg mig nærmer!
Dog — vi tales nok ved engang med Tiden om dette.
Nu vil vi flux paa det hellige Dyb et Skib lade trække,
Dygtige Folk skal Aarerne roe, ombord Hekatomben
Bringe vi vil, og føre paa Skib den væne Chryseis,
Og af Achaiernes Konger skal En udkaares til Skibsdrot,
Telamons Søn, eller Helten Idomeneus, eller Odysseus,
Eller Du selv, Achilles! Du rædsomste Kriger af Alle,
At du kan bringe vort Offer, og Phoibos’s Vrede forsone.
Ham gjensvared med rynkede Bryn fodrappen Achilles:
Vee dig! du som i Frækhed er svøbt! du listige Træring!
Kan vel nogen Achaier dit Bud adlyde med Glæde,
Enten at slaaes med Fienderne kjækt, eller gange paa Streiftog?
Ei for Troernes Skyld, de Spydkampdygtige Krigsmænd,
Drog jeg i Leding herhid, thi mig har de aldrig fornærmet;
Aldrig de raned mig bort mine Gangere eller mit Hornqvæg,
Ligesaalidt som de hærged mit Korn paa det klimpede Phthias
Rigternærende Marker, thi mellem os ligger saa vide
Baade det brusende Hav og skovbeskyggede Bjerge.
Nei! men vi fulgte dig hid, for dig at fornøie, du Frække!
For Menelaos og dig, du Hundøi! Hevn over Troias
Folk at forskaffe; dog sligt betænker og ændser du ikke.
Ja! Du truer endog med at rane den hædrende Kampløn,
Som jeg fortjente saa suurt, og Achaiernes Sønner mig skjenked.
Aldrig jeg fik mig en Løn, lig din, naar Achaiernes Kæmper
Stormed i Troia en folkerig Stad og lagde den øde.
Vel er det mig, hvis Arm maa bestride den hidsige Krigsfærds
Haardeste Slid, og dog, naar engang det kommer til Deling,
Faaer du den største Belønning, mens jeg, tilfreds med en ringe,
Vender til Skibene hjem, naar træt af Kamp jeg er vorden.
Nu vil jeg drage til Phthia, thi raadeligst er det i Sandhed,
Hjem med de snablede Snekker at gaae; ei heller mig lyster,
Her som vanæret Mand at sanke dig Gods eller Skatte.
Ham gjensvared paastand Krigsfolkenes Drot Agamemnon.
Reis du kun, ifald du har Lyst, jeg beder dig ikke
Blive tilbage for min Skyld her; hos mig er der Andre,
Som vil forhverve mig Hæder, især den vise Kronion.
Ingen jeg hader som dig af de gudopfostrede Konger,
Altid er Kiv dig kjærest, og Strid og støiende Kampfærd.
Est du fortrinligen stærk, har en Gud jo givet dig dette.
Reis du kun med de Skibe du har, og med hele dit Mandskab,
Hjem og behersk Myrmidonernes Folk; jeg ændser dig ikke,
Agter ei heller din Harm, ja! true dig vil jeg desuden:
Siden nu Phoibos Apollon fratager mig Chryses’s Datter,
Skal mine Mænd til Faderen hjem paa et Skib hende bringe;
Derpaa jeg gjæster dit Telt, og henter en rødmusset Qvinde,
Brises’s Datter, din hædrende Løn, at tilgavns du kan lære,
At jeg i Magt staaer høit over dig, og at Andre maae ræddes,
Baade for frækt at byde mig Trods og med mig sig at maale.
Saa han taled, og Harme betog Peleiden Achilles.
Under det laadene Bryst tvivlraadigen banked hans Hjerte,
Enten han skulde fra Lænd flux drage sit hvæssede Glavind,
Splitte den stimlende Hob, og hugge ham ned, den Atreide,
Eller betvinge sit hidsige Mod, og dæmpe sin Harme.
Medens paa dette han grundede dybt i Sind og i Hjerte,
Just som Sværdet af Balgen han trak, kom Pallas Athene
Ned fra Himlen, udsendt af den liliearmede Here,
Ligelig elsked hun Begge, og ømt for Begge hun sørged.
Bag Achilles hun treen, og trak i hans lysgule Lokker,
Synlig alene for ham, af de Øvrige saae hende Ingen.
Studsende vendte Peleiden sig om, og Pallas Athene
Kjendte han strax, hendes rædsomme Blik ham funkled imøde,
Og med bevingede Ord han talede saa til Gudinden:
Datter af Aigissvingeren Zeus! hvorfor est du kommen?
Mon for at see den haanlige Færd, Agamemnon beteer mig?
Dog det siger jeg dig, og vist fuldbyrdet det vorder,
Bøde han skal engang med sit Liv for denne sin Frækhed.
Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfru:
Kommen jeg er for at dæmpe din Harm, ifald du vil lyde,
Kommen fra Himlen, mig sendte den liliearmede Here,
Ligelig elsker hun Eder, og ømt for Begge hun sørger.
Stands nu derfor med Strid, og drag ei Sværdet med Haanden!
Nei! men sæt ham irette med Ord, saameget dig lyster!
Dog, det siger jeg dig, og forsand fuldbyrdet det vorder,
Times dig skal engang for denne beskæmmende Medfart
Trefold herlige Gaver, thi tving dig, og lyd vor Formaning!
Hende da svared Achilles, den Helt med det hurtige Fodtrin:
Skjelligt, Gudinde! det er, Eders Ord at tage til Hjerte,
Om man i Sind er aldrig saa vred, thi tjenligst er dette;
Hvo som er lydig mod Gudernes Bud, ham høre de gjerne.
Talt, om det sølverne Hjalte han greb med sin vældige Næve,
Stødte det mægtige Sværd i Balg, og lød den Befaling,
Pallas Athene ham gav; alt var til Olympen hun dragen
Op til Aigissvingerens Borg, til de øvrige Guder.
Atter begyndte Peleiden at tale med spydige Gluffer
Til Agamemnon; end havde han ei betvunget sin Harme:
Rusende! Mand med Blik som en Hund, med Mod som en Daahjort!
Aldrig med Folket at gange til Kamp i Rustningens Plader,
Eller med Hærens fortrinligste Mænd at drage til Baghold,
Dristed dit Mod, den skinbarlige Død slig Færd dig jo tykkes.
Nemmere er det forsand, i Achaiernes talrige Krigshær
Gaver at rane fra den, som blot modsiger dit Tykke.
Folkopslugende Drot! elendige Mænd du behersker,
Ellers, Atreide! var denne din Haan vist bleven den sidste.
Dog, det siger jeg dig, og med Eed jeg bekræfter mit Udsagn:
Ja! ved denne min Stav, som skyder ei Løv eller Qviste
Meer fra den Stund, den Stubben forlod høit oppe paa Fjeldet,
Heller ei grønnes igjen, thi trindt afskrællede Malmen
Baade dens Bark og Løv, men Achaiernes Sønner ihænde
Bære den nu, naar de dømme paa Thing, dem Zeus har beskikket,
Hævd over Loven at holde, og dyr skal Eden dig vorde:
Vist skal Achilles engang af Achaiernes Sønner tilhobe
Svart vorde savnet, og da skal du ei, hvor dybt du dig græmmer,
Kunne forskaffe dem Hjelp, naar den mordiske Hektor i Mængde
Hugger dem ned, i din inderste Sjæl skal dig Ruelse nage,
At du begegned med Haan den boldeste Mand af Achaia.
Trindt beslagen med Nagler af Guld, og satte sig derpaa.
Ligesaa fnøs Atreiden; da stod den veltalende Nestor
Frem udi Kredsen, det Pyliske Folks høimælede Taler;
Ham flød Stemmen fra Læben saa sød som den liflige Honning.
Alt var ham svundne forbi to sprogbegavede Slægters
Mænd, som i forrige Dage med ham opvoxed og leved
Hist i det hellige Pylos, nu hersked han over den tredie.
Venligen sindet han hæved sin Røst og taled iblandt dem:
Ha! forsmædelig Sorg over al Achaia vil komme!
Vist vil Priamos fryde sig høit og alle hans Sønner,
Samtlige Troiske Mænd vil inderlig glædes i Hjertet,
Naar det for Øre dem kommer, hvor svart med hinanden I kives,
I som er Folkenes ypperste Mænd i Raad som i Leding.
Agter da vel paa mit Ord, langt yngre forsand er I begge!
Ja tilvisse med kjækkere Mænd, end Nogen af Eder,
Leved jeg fordum, og aldrig mig vragede Nogen af disse.
Mage til Mænd har aldrig jeg seet, og seer dem vel aldrig,
Mænd som Peirithoos var, eller Folkebeherskeren Dryas,
Eller Exadios, Kaineus, den herlige Helt Polyphemos,
Eller som Theseus, Aigeus’s Søn, en guddommelig Kæmpe.
Stærkere Mænd opfostredes ei blandt jordiske Slægter;
Selv de stærkeste drog de til Kamp mod de stærkeste Fjender,
Bjergenes vilde Kentaurer, og øved et grueligt Mandslæt.
Did hendragen fra Pylos, fra langtbortliggende Egne,
Leved en Stund jeg iblandt dem, selv havde de kaldet mig til sig,
Og efter Evne jeg stred, men i Kamp at staae sig mod disse
Mægter ei Menneskens Børn, som nuomtide de fødes;
Villigen hørte de dog mine Raad og lød min Formaning;
Lyder da I mig ogsaa, at lyde mit Ord er det Bedste.
Hverken bør du, skjøndt Magten er din, berøve ham Qvinden,
Lad ham beholde den Løn, som Achaiernes Sønner ham gave,
Dog ei heller Achilles, bør du gjenstridig med Drotten
Kives, thi aldrig endnu har man seet stavførende Konning
Hædret paa lignende Viis, hvem Zeus forlenede Høihed;
Est du den kjækkere end, og har en Gudinde til Moder,
Saa er den stærkere han, thi Drot han er over Flere.
Styr nu dit Sind, Atreide! ja selv indstændig jeg beder,
Tving din Harm mod Achil, som i denne besværlige Krigstid
Er et betryggende Værn for samtlige Mænd af Achaia.
Derpaa ham svared igjen den Drot Agamemnon og sagde:
Sandt tilfulde, min Gubbe! er hvert et Ord, som du talte,
Dog denne Mand vil her bestandigen være den Første,
Herske han vil over Alle, vil byde, vil over os Alle
Raade som Drot, men deri, jeg troer, vil Ingen ham lystre.
Har end de salige Guder ham gjort til en ypperlig Kæmpe,
Derfor de gav ham dog ikke Forlov til krænkende Tale.
Flux til Orde da tog den Helt Achilles og svared:
Visselig maatte jeg kaldes en jammerlig Karl og en Kryster,
Om jeg dig føied i Alt hvad der falder dig ind at forlange;
Andre befale du Sligt, men mig du byde det ikke,
Thi jeg er sandelig ikke tilsinds at lystre dig deri.
Dette jeg sige dog vil, og læg mit Ord dig paa Hjerte:
Ikke jeg agter at løfte min Haand til Strid om en Qvinde
Hverken mod dig eller Nogen, da selv Eders Skjenk I mig rane,
Men af det øvrige Gods, som jeg har i mit tjærede Fartøi,
Deraf skal mod min Villie du ei bortføre det Mindste;
Dog, forsøg det, at Mændene her det vitterligt vorder,
Da skal paastand dit høirøde Blod omstrømme min Landse.
Da nu med tvistige Ord de saa havde stridt, de sig Begge
Reiste, og hæved Forsamlingen flux ved Achaiernes Skibe.
Hjem Achilles nu gik til sin Tjald og de herlige Snekker,
Fulgt af Menoitios’ Søn og af hele sit øvrige Mandskab.
Men Agamemnon lod trække paa Dyb en løbende Seiler,
Tyve Befarne blev sat til at roe, Hekatomben til Guden
Skibed han ind, og bragte paa Dæk den væne Chryseis;
Derpaa som Høvding ombord begav sig Odysses den snilde.
Disse nu Skuden besteg og foer ad de flydende Veie.
Men Agamemnon befoel alt Folket ved Tvæt sig at rense,
Alle sig rensede flux og kastede Smudset i Havet.
Lydefrie Festhekatomber dernæst af Geder og Tyre
Offred de nu til Apollon paa Bredden af Havet det golde,
Høit mod Skye steg Offerets Damp omboltret af Røgen.
Saaledes sysled i Leiren de flinkt, dog ei Agamemnon
Glemte den Trudsel, som nys han i Harm mod Achil havde udstødt,
Men til Talthybios flux og Eurybates gav han Befaling,
Som vare Kongens Herolder og budbesørgende Svende:
Vandrer paastand afsted til Peleiden Achilles’s Krigstjald!
Tager ved Haand og fører mig hid den væne Briseis.
Vil med det Gode han ei hende give mig, kommer jeg mandstærk,
Qvinden at hente med Magt, for ham selv saameget des værre.
Saa han taled, og skikked dem bort med den strenge Formaning.
Trevne de vandrede hen ad Strand ved det brusende Havdyb,
Men da de saa havde naaet Myrmidonernes Snekker og Telte,
Traf de Peleiden Achilles ei langt fra det tjærede Fartøi,
Siddende foran sit Telt; glad blev han just ei ved at see dem.
Dog af Forvirring og Blu for Konningen standsed de Begge
Pludselig, ikke de mæled et Ord eller dristed at spørge,
Men i sit Sind han vidste Besked og taled saalunde:
Hil og Sæl, Herolder! I Zeus’s og Menneskens Iilbud!
Træder kun frem! I har intet forbrudt, men Kong Agamemnon,
Som Eder skikked herhid, for Brises’s Datter at hente.
Vel da, min ædle Patroklos! hent Qvinden herud og lad Kongens
Tjenere bort hende føre! selv være de skal mine Vidner
Baade for salige Guder, for Mænd af dødelig Herkomst,
Og for den nedrige Konge, saasandt man i vordende Dage
Kommer engang til at savne min Hjelp, for mod smædelig Ufærd
Folket at værne; han raser forsand i fordærveligt Vanvid,
Ei forstaaer han at fæste sit Blik paa Nutid og Fremtid,
Hvordan Achaiernes Mænd i Behold kan ved Skibene kæmpe.
Saa han taled, Patroklos adlød hvad Vennen befoel ham,
Førte den væne Briseis af Tjald, og i Budenes Hænder
Qvinden han gav, da ginge de hjem til Achaiernes Skibe;
Nødig hun vandred med Mændene bort; men Achilles sig satte
Grædende hen, fra Kæmperne fjernt, ved det graalige Havdyb
Ude paa Stranden, og stirrede hen ad de viinblaae Bølger.
Høit til sin elskede Moder han bad med udstrakte Hænder:
Moder! saasandt du fødte din Søn til saa stakket en Livstid,
Burde jo dog Høittordneren Zeus, den Olympiske Hersker,
Skjenke mig Hæder, men nu har han ei mig hædret det mindste;
Nys har Atreiden mig krænket, den mægtige Drot Agamemnon,
Selv har han ranet min Løn og har den endnu i sin Værge.
Saa han taled med Graad, ham hørte hans værdige Moder,
Siddende nede paa Havsens Bund hos sin aldrende Fader.
Op af det graalige Dyb hun hæved sig flux som en Taage,
Hen til sin grædende Søn den værdige Moder sig satte,
Klapped ham venlig med Haand, tog Ordet og taled saalunde:
Ak! hvi græder du, Søn! hvad Sorg omspænder dit Hjerte?
Tael! fordølg mig det ei, at Begge vi kunne det vide!
Sukkende dybt til Svar hende gav fodrappen Achilles:
Selv du veed det, hvad har jeg behov at fortælle dig Sagen?
Frem mod Thebe vi rykked, Eetions hellige Kongstad,
Denne vi styrted i Gruus, og hid alt Byttet vi bragte.
Dette nu skifted og deelte Achaiernes Sønner tilbørlig,
Og til Atreiden en rødmusset Møe, Chryseis, vi udtog;
Men hendes aldrende Fader, Fjernrammeren Phoibos’s Bønpræst
Chryses sig hen begav til Achaiernes hurtige Skibe,
Bringende med sig umaadelig Skjenk, for at løse sin Datter;
Svøbt om den gyldene Stav, udi Haand Fjernskytten Apollons
Hellige Krands han bar, og Achaierne alle han bønfaldt,
Fremmest Atreiderne dog, de to Krigsfolkenes Drotter.
Lydt tilkjende nu gav Achaiernes Folk, at man burde
Ære den hellige Mand, og annamme den glimrende Gave,
Dog slet ikke det hued Kong Atreus’s Søn Agamemnon,
Haanlig han viste ham bort, og en streng Formaning han gav ham.
Strax den forbittrede Gubbe forføied sig hjem, men Apollon
Hørte hans Bøn, der han bad, thi høit han elsked den Gamle.
Flux en dræbende Piil han skjød mod Achaiernes Kæmper,
Mand efter Mand i Døden de sank, og Guddommens Pile
Fløi overalt i Leiren omkring; omsider en Spaamand,
Kyndig i hellige Tegn, Fjernrammerens Raad os fortolked.
Strax var da jeg den Første, som raadede, Guden at sone,
Men Agamemnon blev bister i Hu, sprang op, og i Harme
Falde han lod et truende Ord, som han nu har iværksat,
Thi paa et løbende Skib blankøiede Mænd af Achaia
Seile med Pigen til Chryse, medbringende Gaver til Guden,
Og af mit Telt Herolderne nys bortførte den væne
Datter af Brises, hvem selv Achaierne havde mig givet.
Dog, saavist du formaaer det, din kraftige Søn du beskytte!
Gak til Olymp til Lyneren Zeus, og bønlig besværg ham,
Hvis du saasandt med Raad eller Daad har frydet hans Hjerte;
Selv har i Faders Palads jeg ofte jo hørt dig fortælle
Stolt, hvordan du den Eneste var af de salige Guder,
Som havde frelst Skysortneren Zeus fra forsmædelig Qvide,
Dengang Olympiske Guder faldt paa at ville ham binde,
Baade Poseidon og Here saavelsom Pallas Athene.
Da Gudinde! kom du ham til Hjelp, og fra Baand du ham frelste;
Flux til høien Olymp du hentede Hundredarmen,
Han som af Guder Briaros, af Mennesker kaldes Aigaion,
Over sin Fader han staaer jo i Kraft; heel stolt af sin Hæder
Satte hos Zeus han sig hen, og for ham de salige Guder
Rysted af Skræk, ei tænkte de meer paa at binde Kronion.
Gak da til Zeus, omfavn hans Knæe, og mind ham om dette,
Om han i Striden maaskee vil Troerne skjenke sin Bistand,
Og imod Havet og Skibene ned under frygteligt Mandslæt
Drive Danaernes Mænd, at de Frugt af Konningen høste,
Og at Atreiden, den mægtige Drot Agamemnon, kan lære,
Hvad han forbrød da han haaned Achaiernes gjæveste Kæmpe.
Ham gjensvarede Thetis paastand, udgydende Taarer:
Ak, min Søn! hvi drog jeg dig op, hvem jeg fødte til Vanheld?
Gid dog ved Skibene her for Krænkelser frie som for Taarer
Sidde du kunde, da stakket og kort kun vorder din Livstid!
Dog nu blev du jo kaldet til Sorg og utimelig Henfart
Meer end Nogen, thi har jeg til Qval dig født i min Høisal.
Selv til Olymps snedækkede Tind vil jeg gaae for at melde
Dette dit Ord til Lyneren Zeus, om han er at bevæge.
Bliv du nu siddende her ved de lethenglidende Skibe
Gram mod Achaiernes Folk, og hold dig ganske fra Kampfærd.
Zeus er igaar til Okeanos reist Aithiopernes fromme
Folk at gjæste ved Gilde, og samtlige Guder ham fulgte,
Men efter elleve Døgn til Olymp han kommer tilbage,
Da vil jeg gange paastand til Zeus’s den kobberne Hofgaard,
Ydmyg at favne hans Knæe, og jeg venter forvist ham at bøie.
Talende saa forsvandt hun, og lod Achilles tilbage,
Fnysende vred i Sind for den midiesmekkre Briseis,
Som de med Vold og Magt havde ranet ham fra. Men Odysseus
Kom imedens til Chryse, medbringende Festhekatomben.
Og da de saa vare styrede ind i Havnen den dybe,
Strøge de Seil, og lagde dem ned i det tjærede Fartøi.
Masten med Liner de firede rask, og lod den i Rummet
Glide, saa roede de frem, til Landingspladsen de naaede;
Flux udkasted de Dræg, og fortøiede Skuden med Tougværk,
Ginge saa selv iland paa den havbeskyllede Strandbred,
Og Hekatomben fra Borde de bar til Phoibos Apollon;
Ud af det havbefarende Skib steg Pigen Chryseis,
Hende da førte til Alteret hen Odysses den snilde,
Gav den elskede Datter i Faderens Hænder og udbrød:
Chryses! mig skikkede hid Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
Dig at bringe dit Barn, og at offre til Phoibos en hellig
Festhekatombe til Bod for Danaerne, Guden at sone,
Som det Argeiiske Folk tilskikked en ynkelig Jammer.
Saa han taled, og Pigen han gav i Faderens Hænder,
Glad modtog han sit Barn, og den herlige Festhekatombe
Ordned til Guden de flux paa det smuktopbyggede Alter.
Derpaa de Hænderne tvætted, og hæved det hellige Bygkorn,
Lydelig bad da Chryses med Hænderne rakte mod Himlen:
Hør mig! du Sølvbuevæbnede Gud, du Beskytter af Chryse,
Og af det hellige Killa, du Drot over Tenedos’ Øland!
Alt tilforn har naadig du hørt min bedende Stemme,
Mig du hædred og tugtede svart Achaiernes Krigsfolk,
O saalunde du atter nu høre den Bøn, som jeg beder,
Frels igjen Danaernes Folk fra den grusomme Jammer!
Bedende talte han saa, og blev hørt af Phoibos Apollon.
Men da de saa havde bedet og drysset det hellige Bygkorn,
Bøied de Høvedets Hals, og stak det og krængede Huden,
Snitted saa Bovene fra, og bevikled dem trindt med et dobbelt
Lag af Fedt, som de dækked igjen med et Lag af det Skære.
Gubben det risted paa Baal, og blussende Viin han paa Braden
Gjød, trindt Svendene stod, femflenede Gafler ihænde.
Men da de Bovene havde forbrændt og af Indmaden nippet,
Skar de det øvrige Kjød itu, og stak det paa Bradspid,
Risted det derpaa forsigtig, og tog alt Kjødet af Spiddet.
Men da de saa havde endt deres Dont og lavet til Maaltid,
Spiste de, Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde;
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Knøsene Viin i Kummerne gjød, til den skummed om Randen,
Fyldte saa Bægre til Offring, og skjenkede rundt for dem Alle.
Dagen igjennem forsoned Achaiernes blomstrende Gutter
Guden med hellige Qvad; Fjernrammeren Phoibos til Ære
Sang de den skjønne Pæan, og glad han fornam deres Lovsang.
Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,
Lagde sig Folket til Roe ved Tougene agter i Skibet;
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
Stævned de hjem igjen til Achaiernes mægtige Krigsleir.
Strygende Bør dem skikked Fjernrammeren Phoibos Apollon;
Masten de reiste paa Toft, og Seilene hvide de heised,
Blæsten i Seil tog susende fat, og de purpurne Bølger
Sqvulpede høit om Fartøiets Kjøl, mens det vandrede fremad,
Rask over Bølgen det løb, i en Fart fuldbyrdende Reisen.
Men da tilbage de kom til Achaiernes mægtige Krigsleir,
Trak de det tjærede Skib paa den havbeskyllede Strandbred
Høit op paa Land, og slog under Bov forsvarlige Stiver,
Ginge saa hjem, og spredte sig ad til Snekker og Telte.
Fnysende vred nu sad ved de lethenglidende Skibe
Peleus’s Søn, hiin Ætling af Zeus, fodrappen Achilles.
Aldrig besøgte han nu den hædrende Folkeforsamling,
Aldrig i Striden han gik, men fortæret af nagende Harme
Holdt han sig hjemme, dog længtes han svart efter Leding og Kampgny.
Men efter elleve Dage, da Morgenen dæmred den tolvte,
Vendte de evige Guder igjen til Olympen tilbage
Alle tilhobe, Zeus førte dem an; men ikke forgjetted
Thetis sin elskede Søns Paamindelser; aarle ved Daggry
Steg hun af Bølgerne op til Olymp til Himlen den høie.
Der Fjernskueren Zeus hun traf, afsides fra Alle
Øverst han sad paa en Tind af Olympos’s takkede Rygning,
Lige foran ham hun satte sig ned, og slynged sin venstre
Arm om hans Knæe, med den høire hun tog under Hagen ham bønlig.
Bedende taled hun saa til Zeus, den høie Kronion:
Fader Kronion! saasandt jeg dig har blandt Guderne gavnet
Enten ved Raad eller Daad, saa hør den Bøn, som jeg beder:
Hevn min Søn, som kaldet jo blev til utimelig Henfart
Fremfor de Andre; ham haanede nys den Drot Agamemnon,
Selv har han ranet hans Løn, og end han har den i Værge;
Skaf ham da Hevn, Olympiske Drot, raadsnilde Kronion!
Troerne give du Seier, til atter Achaiernes Sønner
Hædre min Søn, og mage det saa, at han stiger i Hæder.
Saa hun taled, men ei Skysamleren Zeus hende svarte;
Taus nu sad han en Stund, men bestandigen klynged sig Thetis
Fast til hans Knæe, som i Favnen hun holdt, og atter ham bønfaldt:
Lov mig usvigelig vist, og giv mig dit Vink, eller afslaae
Reent min Bøn, det kan du jo trygt, da veed jeg med Vished,
At der er Ingen saa ringe som jeg blandt samtlige Guder.
Dragende tungt et Suk Skysamleren Zeus hende svared:
Det er dog ret en fortrædelig Sag, da Kiv du med Here
Volde mig vil, naar med knubbede Ord hun siden mig tirrer;
Selv uden ringeste Grund i Gudernes Kreds hun bestandig
Skænder, og siger, at Troernes Folk jeg hjelper i Striden.
Dog forføi dig nu bort, for at ei dig Here skal mærke.
Tænke jeg skal paa dit Hverv, indtil jeg faaer det iværksat,
Dog med mit Hoved et Nik til Betryggelse vil jeg dig give,
Det er det helligste Tegn fra mig blandt salige Guder,
Ei er bedragersk det Ord, som med Hovedets Nik jeg forjætter,
Ei kan tilbage det kaldes, opfyldt det vorder bestandig.
Talt, da nikkede Zeus med de sortblaae Bryn i det samme,
Og fra udødelig Isse faldt Drottens ambrosiske Lokker
Bølgende ned, og høien Olymp han kom til at skjælve.
Da de nu Raad havde lagt, adskiltes de. Ned i det dybe
Hav sprang Thetis paastand fra den straalende Tind af Olympen;
Zeus gik ind i Paladset, og flux deres Fader at hilse
Reiste sig samtlige Guder, ei dristede Nogen at tøve,
Indtil han kom; op stod de fra Plads, og gik ham imøde.
Ned paa sin Throne han satte sig nu; men Here tilfulde
Vidste Besked, selv havde hun seet Havoldingens Datter
Thetis, den sølverfodede Viv, raadslaae med Kronion.
Strax med stiklende Ord til Zeus Kronion hun talte:
Hvo blandt Guder har atter med dig, du Skalk sig beraadet?
Altid det er dig en Fryd, afsondret fra mig og i Løndom
Listig at fatte Beslutning og Raad; godvillig dig lysted
Aldrig endnu at betroe mig et Ord om hvad du bestemmer.
Hende da gav til Svar hiin Guders og Menneskers Fader:
Here! forvent dog ei, mine Raad at erfare tilhobe,
Meget for svære de falde dig vil, er end du min Hustrue.
Dog hvad mig rimeligt tykkes, at vide du bør, skal jeg ikke
Nævne for Gud eller dødelig Mand, før dig jeg har sagt det,
Hvad derimod mig lyster, for Guderne dulgt at bestemme,
Derom du spørge mig ei, om Sligt du fritte mig ikke!
Ham gjensvarede Here, den qvieøiede Drotning:
Skrækindjagende Zeus! hvor sært dog lyder din Tale!
Aldrig mine Vane det var, at spørge dig eller at fritte,
Nei! aldeles i Mag du beslutter jo Alt hvad dig lyster;
Stærkt befrygter jeg dog, at nys Havoldingens Datter
Thetis, den sølverfodede Viv, har træsk dig besnakket;
Aarle hos dig hun sad, og dit Knæe omfavned hun bønlig;
Ventelig loved du hende forvist, at hædre Peleiden,
Og ved Achaiernes Skibe mangfoldige Kæmper at styrte.
Hende paastand Skysamleren Zeus gjensvared og sagde:
Stedse, min Kjære! mistænker du mig, og belurer min Idræt,
Intet du dog udretter ved Sligt, men vorder mit Hjerte
Derved kun meer forhadt, for dig selv saameget des værre.
Skeer forresten nu hiint, da viid, at det saa er min Villie.
Sæt dig nu hen, og knye ei et Ord, men lyd min Befaling!
Vogt dig, thi selv om hver Gud paa Olymp kom farende mod mig,
Hjalp det dig ei, naar jeg lagde paa dig mine farlige Hænder.
Saa han taled, da skjalv den qvieøiede Here;
Taus hun satte sig hen, men nagedes dybt i sit Hjerte.
Rundtom i Zeus’s Palads fnøs alle de himmelske Guder;
Først til Orde da tog den kunstberømte Hephaistos.
Trøstende kjærlig sin Moder, den liliearmede Here:
Vistnok det vorder en ærgerlig Sag, og ei til at udstaae,
Naar for en Dødeligs Skyld I to saalunde vil klamres,
Yppende Støi i Gudernes Kreds; det herlige Maaltid
Taber jo ganske sin Fryd, naar sligt Uvæsen skal herske.
Raade min Moder jeg vil, skjøndt selv det Rette hun indseer,
Fader at stille tilfreds med venlige Ord, for at Fader
Ei skal skænde paany, og reent forstyrre vort Maaltid.
Thi hvis det lyster ham saa, den Olympiske Lynildsvinger,
Fra vore Throner han styrter os ned, thi han har jo Magten.
Derfor, min Moder! med venlige Ord til Fader du tale,
Da vil Olymperen strax igjen vorde mild mod os Alle.
Saa han taled, og springende op han Tvillingpokalen
Rakte sin Moder i Haand, da tog han atter til Orde:
Fat dig, min Moder! og slaae dig tiltaals, skjøndt saare bedrøvet,
At jeg dog ei for mit Øie skal see min elskede Moder
Tugtet med Slag, ei kunde jeg da, hvor dybt det mig smerted,
Yde dig Hjelp, den Olympiske Drot er slem at bekæmpe.
Alt tilforn engang, da til Hjelp jeg vilde dig komme,
Tog han ved Foden mig fat, og smed mig fra Gudernes Tærskel,
Dagen igjennem jeg svæved omkring, men da Solen sig dukked’
Faldt paa Lemnos jeg ned, ei synderligt Liv var der i mig;
Venlig da tog de Sintiske Mænd mig op efter Faldet.
Saa han taled, da smilte den liliearmede Here,
Og med et Smiil hun tog af sin Søn det Bæger, han rakte.
Derpaa af Kummen han øste den liflige Nektar og fyldte
Bægre til samtlige Guder i Kreds fra Venstre til Høire.
Men fra de salige Guder der skingred umaadelig Latter
Over at see Hephaistos, hvor vims gjennem Salen han pusted.
Saaledes Dagen igjennem, til seent da Solen sig bjerged,
Spiste de, Hjertet ei savnede her et rundeligt Maaltid,
Eller den yndige Lyre, som sloges af Phoibos Apollon,
Eller de vexlende Qvad af Musernes deilige Stemme.
Men da den skinnende Sol med sit Lys var gangen tilbjerge,
Ginge de, hver til sit Hjem, og lagde sig der til at sove,
Hist hvor Guden Hephaistos, den høistnavnkundige Lamfod,
Havde med synderlig Kløgt Enhver indrettet en Vaaning.
Zeus, den Olympiske Lyner, sig ogsaa begav til sit Leie,
Hvor han var vant at sove, naar Søvnen den søde betog ham;
Der opsteg han til Roe med den guldstolthronende Here.