Maanefrugt paa Sølvskyfad
— hele Kæmpepomeransen —
Over Havets dunkle Graa
falder Strejf af Maaneglansen.
Ensom jeg ved øde Strand
ser de hvide Bølger bryde,
hører mangt et Elskovsord,
Elskovsord fra Dybet lyde.
Natten, ak, er altfor lang,
Ensomhed gør Hjærtet bange —
Træd mig, Havfruer, eders Dans,
syng mig eders Trolddomssange!
Slut mig fast i eders Favn,
tag kun alt, mit Liv, min Streben!
Syng mig død og kys mig død,
kys mit sidste Suk fra Læben!