Sove gør de store Guder
nu i tykke Uvejrsdyner,
og jeg hører dem at snorke,
og det tordner, og det lyner.
Lyn og Torden! Stormen raser
og det arme Skib forfølger —
Ak, hvem tøjler disse Vinde
og de herreløse Bølger?
Jeg kan ikke Stormen hindre
fra at kappe Skib og Skove,
og jeg hyller mig i Kaaben
for, som Guderne, at sove.
