Vi sad ved Fiskerhuset
og stirrede ud fra Strand.
Aftenen kom, og Taager
steg over Land og Vand.
Oppe i Fyret tændtes
Lysene lidt efter lidt.
End saas i det vide fjærne
et Skib, et enkelt eet.
Vi talte om Storm og Skibbrud,
om Søfolk og Søfolks Kaar,
deres Liv mellem Hav og Himmel —
snart i Angst, snart i Fryd det gaar.
Vi talte om fjærne Kyster,
talte om Syd og Nord
og om deres sælsomme Skikke
og de sælsomme Folk, der bor.
Gangesland dufter og lyser,
der staar blomstrende Kæmpetræ’r;
tyst knæler for Lotusblomster
et dejligt Folkefærd.
I Lapland sidder et snavset
Dværgfolk paa Hug om et Baal.
Plathovedet, bredmulet steger
det Fisk under Kvæk og Skraal.
Pigerne lytted alvorligt —
saa sagdes der ingenting.
Skibet saas ikke længer,
der blev for mørkt rundt omkring.