Koning Hans drager ind i Dytmersk
oc mister it stort antal Krigsfolck
oc mister it stort antal Krigsfolck
48
48
1.
De Fule haffuer faaet saa vnderligt it Raad,
de vilde saa gierne haffue den Braad:
Som vaar opædt oc alt fortærd,
for langen tid aff en anden Hærd:
Oc mangen Mand kom til Vaande.
2.
Oc der kom fluende en Flock aff Star,
de viste ey Veyen huort de vilde fare:
haffde det icke bleffuen dem formeent:
de maatte der bliffue paa Hede.
3.
De brøde aff Quiste oc bygde Bolig,
de meente de skulde der side rolig:
Saa mangen bliffuer suegen met stor Wtro,
aff den mand best vndertiden monne tro:
Det maatte disse Starre vndgielde.
4.
Oc der kom fliende en Flock met Suaner,
de stridde vnder den første Banner:
De sloge vd deris Vinger brede,
saa dybt vdi Dønd saa maatte de træde:
de Danske Hoffmend til skade.
5.
De Duer komme fliffuendis aff it Taarn,
dem bleffue saa snart deris Vinger aff skaarn:
Som Snee da vaare deris Vinger huide,
de reffuis som Ulffuen Faaret monne slide:
Der vaar icke Fred at vente.
6.
I huo som Uglen tager til Høg,
hand er ey selff ret fuld vel tryg:
Om Dagen huiles hun vnder Ege Blade,
om Natten sider hun i Bondens Lade:
Huo der paa lider farer ilde.
7.
Grib oc Gam de sloges sammen til lige,
de vilde icke for huer andre vige:
De andre smaa Fule fløge bort met skamme,
de agtet det icke som effter monne komme:
De rømte at fremmede Land.
8.
Gert Falck hand loed sin Mandom tee,
hand vilde icke lenger paa stæden bie:
Hand saae saa høyt offuer breden Hede,
hand torde icke verge sin egen rede:
De andre ligge ved Balgers side.
9.
Oc Ebbe Gied saa monne hand hede,
Christ giffue deris Siele Himmerigs Glæde:
Den som er skild ved Paradiss,
hand fanger huercken Ro eller Lise:
Gud veed huem Danmarck den skade voldte.
10.
Den gamle Ørn oc hannem raand Taare,
hand tog sin gode Hest met Sporre:
Saa foer hand til sit rede hiem,
hand gaff denne Færd saa vel i giem:
Hand agtet denne Spaat at heffne.
11.
Oc de vaare Attan tusinde stercke,
der de droge offuer Dige oc Marcke:
Men der de droge tilbage igien,
som førre rede Fire der reed nu en:
Det siger den met monne være.
12.
Denne Vise er icke lagd om Fule,
den er om Krigsmend fine oc ædle:
Kong Hans hand førde sin Hær met mact,
vdi Dytmersken bleff den neder lagt:
Det staar saa lenge til minde.
13.
Hand tencker at heffne denne Bonde Hoffmod,
om hand er født aff Kongeligt Blod:
Hand meener at Grisen betale skal,
huad som brøt den gamle Galt:
Det gaar dem vd for Sande