Kong Christian den Fangen
49
49
1.
CHRJSTE Gud ieg vil dig ære,
for din naade oc Miskund:
dog Lycken monne fra mig være,
som mig gaff Kongens Naffn.
Offuer tre Konge Riger,
aff huilcke ieg maatte vnduige:
Met Hustru oc Børn saa skøne,
HERre tag mig til Naade igien
2.
Ieg haffuer ocsaa forsaaren,
min Droning kysk oc reen:
Aff Keyserlig Blod vaar baaren,
Elisabeth allerkiæriste min.
Hun haffde ingen Skyld met alle,
lad hende dig vel bestalle:
Vær hende Miskundig,
thi Skylden findis all hoss mig.
3.
Erlig haffuer du mig straffet,
for min wtacknemelighed:
Paa min Mact haffuer ieg traadzet,
oc paa min Veldighed.
Huad som mig tyckte alene,
det maatte mig ingen formene:
Holt det for en Screffuen Low,
O HERRE kom mig ihu.
4.
Ret aff Guddomelig Naade,
vilt du oc giffue til:
Oc frelse mig aff all vaade,
ieg veed ey huort ieg vil.
Til dig flyer ieg alene,
thi du kand Verden formene:
Hendis Sind oc tredske Raad,
O HERre hielp mig aff nød.
5.
Nu vilde ieg reformere,
Klerckeri oc Ridderskaff:
De vilde intet aff mig lære,
derfaare gaffue de mig straff.
Ieg foractede mest de beste,
derfaare maatte røme mine Feste:
Oc vandre i fremede Land,
du HERre mig hielpe kand.
6.
see HERre ieg mig forlader,
paa dig du est saa tro:
Ieg beder for denem mig hader,
ieg tencker oc intet der paa.
Dine Domme de ere vnderlige,
din Haand kand ingen vnduige:
Ieg finder min Brøst oc Skyld,
O HERRE vær du mig huld.
7.
Kunde det mig ocsaa hende,
inderlig der om bedis ieg:
Min Vilie vilt du omuende,
din aldelis at være lig.
Din vilie er stedse den beste,
wi ere ickon fremmede Geste:
O Gud offuer oss miskunde dig,
oc giff oss Himmerig.
8.
Du haffuer mig nylige læret,
alt met dine hellige Ord:
aff Scrifften thi hun er stor.
Dine Børn i verden straffer,
Ieg veed du Herre est sand,
løss mig aff Syndens baand.
9.
Sandelig mig mere end glæder,
din trygge oc trofaste Tilsagn:
I huilcken du oss tilsiger,
Syndere som ære din Søns Naffn:
du Herre mone saadant forhuerffue:
Alle dem som dig frycte kand,
Vnge oc gamle Quinde oc Mand.
10.
REX IVDÆORVM HERre,
Pilatus scriffue loed:
Dauid monne mig oc lære,
at du est fød oc god.
Huem dig vil endelig ære,
hannem vilt du naadig være:
Giff mig nu ret Forstand,
send mig den Hellig Aand.
11.
Danmarck mit fæderne Rige,
der til haffde ieg attraa:
Kunde det saa skee met lige,
giff alting vel tilgaa:
Foruden Blodsvdstyrtning,
det hielper en saare ringe ting:
O Gud løss vel min Baand,
ieg setter min sag i din Haand.