Frem til ny Opdagelser jeg saae
Menneskheden hen paa Tiden glide,
Smag og Sandhed sad ved hendes Side,
Mangt et Aag, brudt, under Foden laae.
Sejren alt sin Krands berede maae,
Thi det Kjendtes Grændser sig udvide,
Og der tvivles ei, at hun itide
Det opsøgte Indien vil naae.
Storm og Bølger Togets lette Fart,
Rædsom Nat indhyller Scenen; snart
Seer man Vrag og sønderrevne Krandse
Strø’de paa den fundne Bølgevej,
Men hvad der blev bjerget, veed man ej.