Du din Isse af det tætte Rør,
Viise Olding, hæve og modtage
Blidt en Pilgrim, som om svundne Dage
Og tilkommende dig spørge tør.
Brennus med løsslupne Hørder før
Kongefolkets Grændse brød: tilbage
Tumled’ Folkeslag og Enkeklage
Lød af Romas dobbelt lagte Slør.
Gallien i rædsomt Jordsskælv støder
Sine vilde Horder ud igjen —
Ah! hvorfor ufrugtbar, føder
Det nedtrampede Hesperien,
Stor sig reisende mod Haan og Fare,
Ei sin Manlius, sin Helteskare?