Vaaren ned i Straaler stiger,
Høj og Dal i Blomster staae,
Ynglinge i Hob med Piger
Arm i Arm til Lunden gaae.
Tiden nærmer sig og giver
Dem et Vink om Savn og Flid,
Men de raabe: „hvo fordriver
Den kjedsommelige Tid!”
Da med skielmste glade Miner,
Ordnet bag Anføreren,
Flux en Trop af Amoriner
Juble: „vi fordrive den.”
Blomster de til Vaaben plukke,
Amor bar en Rosenkvist,
Da maae Tidens Vælde bukke
Og den flygter uden Rist.
Dog mens de til Sejrens Palme
Blindt forfølge den med Iil,
Deres Blomstervaaben falme
Og af Mathed døer hvert Smiil:
Tiden vender snart tilbage,
Fulgt af Leede, Sorg og Splid,
Ak! og nu maae Elskov tage
Flugten for den grumme Tid!