Ei Beherskeren af vidtstrakt Rige,
Ei hans Naades Blik, hans Vældes Haand,
Sangen hylder den ulignelige
Selvbehersker, med fribaaren Aand.
Dig, som til sin Thrones Glands indbyder
Uskyld fra dens lave Liljedal,
Og med Nøisomheden Hyttens Dyder
Fører ind i Kongeborgens Sal;
Dig, som Sæders hvide Linned kaster
Om sit Purpurs kongelige Fold
Og nu til Udødelighed haster,
Bly og blid, foruden Bram og Vold:
Ypperste! Dig, som i alle Pligter
Sine Ypperste adlyder, Dig
End i Musens Riger frit en Digter
Hylder henrykt og indvier sig.